Lira (Lire)

Venedig, Andrea Gritti (1523-/538): Lire u.år.

(flertal: Lire). Italiensk møntenhed fra 953 e.Kr. med rod i Karl d. Stores pund (latin: libra). I ca. 500 år var det en regnemønt, og den er første gang præget 1472 i Venedig (lira tron). Derefter er den præget i mange norditalienske stater, særlig i Lombardiet (lira austrica), og de fleste steder efter forskellige møntfødder. Under den franske okkupation indførtes »lira italiana« også kaldt »lira nuova«, og denne mønt var identisk med den franske franc, hvad angik vægt og finhed.

Den tidligere Genova »lira abusiva«=4/5 lira nuova. Den milanesiske lira var til 1777 3,676 g med finheden 0.938, og den milanesiske lira nuova var fra 1780 6,214 g med finheden 0.549. Den tidlige toscanske lira indeholdt 3,737 g fint sølv. Det nye italienske kongerige tilpassede allerede ved lov af 26/4-1862 liren til det franske møntsystem, og i 1865 indtrådte landet i Den Latinske Møntunion. 1 lira vejede 5 g og havde siden 1862 finheden 0.835 på samme måde som den franske franc. Sølvet forlod man efter 1. verdenskrig; 1922 mønterne var af nikkel og fra 1939 af rustfrit stål.

Efter 2. verdenskrig blev mønten udført i aluminium, men inflationen overflødiggjorde den, og mønten er sidst præget med årstal 1985. I Italiensk Somalia er 1925 udgivet sølv 5 og 10 lire, og i Eritrea, der også var italiensk koloni, er der 1890-1896 præget 1, 2 og 5 lire i sølv. Sidstnævnte benævnes også tallero, idet begge værdi betegnelser stod på mønten. Desuden bruges møntenheden af San Marino og Vatikanet. En del andre lande har benyttet Lira for Pund, således Israel fra 1960-1980 hvor flertalsformen er lirot, og Tyrkiet fra 1934, hvor enheden benævnes lira i flertal.