Lige så længe, der har eksisteret mønter, har man kendt til
det problem, at ædelmetal for vindings skyld blev skrabet, filet eller klippet
af mønterne. I middelalderen op til nyere tid, hvor småmønter var justeret al
marco, kunne enkelte mønter være lidt tungere end gennemsnittet. Dette
udnyttede driftige folk, idet de ved hjælp af en seiger kunne sortere de
tungeste fra, som så blev beklippet lidt, inden de igen blev sendt i omløb. Det
var et stort problem for mange lande, hvorfor man i 1600 og 1700-tallet
begyndte at forsyne i hvert fald de større mønters rand med en randskrift,
ornamentik, rifling etc., så folk straks kunne se, om et ulovligt indgreb havde
fundet sted.
Om problemerne i England 1695, hvor der var klippet indtil
det halve af mønterne væk, se: NNUM 1960 s.100-102 Kipper og Wippertiden.
..