er statens håndhævelse af møntretten. Med denne ret i hånden
kunne man tjene på mønterne eller udmøntningen og især på skillemønten, som var
mindrelødig. Til de møntpolitiske foretag hørte også at skaffe sølv til
udmøntningerne, at holde udenlandske dårlige mønter ude, hindre eksport af
ældre gode mønter eller gennem møntunioner forsøge at skabe ensartede monetære
forhold med nabolandene. Desuden søgte man gennem valvationer at skaffe klarhed over
kursværdien af egne og fremmede mønter.
Lit: KL bd.12 sp.68-69.
..