Metalanalyse af mønter har altid fundet sted. I ældre tid
bestemtes finheden af guld- og sølvmønter ved probering for at se, om de
overholdt det foreskrevne ædelmetal, men i vore dage er almindelige mønter ikke
i ædelmetal. Dog bruges metalanalyse af mønter med flere formål for øje. Først
og fremmest som identifikationsmiddel mod nyere samlerforfalskninger. De
metoder, der anvendes nu til dags, er for det meste de såkaldte
ikke-destruktive metoder, dvs at man ikke behøver at tage et lille stykke af
mønten til undersøgelse.
Avancerede målemetoder som spektografi, røntgen-fluorescens-analyse,
neutron-aktivations-analyse, elektron mikroprøve analyse og mikrokemisk analyse
(atom absorption og polorografi) er blot nogle af de metoder, der kan bestemme
alle bestanddele i en given mønt. Specielle sporstoffer kan være vigtige
indicier om, hvorfra det pågældende metal kommer, idet de forskellige miner
ofte har vidt forskellige bestanddele af sporstofler.
Lit: Hall
& Metcalf: Metods of Chemical and Metallurgical Investigation of Ancient
Coinage. London 1972; Metcalf & Oddy: Metallurgy in Numismatics. Vol 1
(London 1980), Vol 2 (London 1988); NNUM 1971 s.31-32.
..