Relativ hårdt sølvskinnende metal, som i ren tilstand er
magnetisk. Dets gode modstandskraft over for vejr og vind gør det egnet som
møntmetal, men da det er forholdsvis dyrt, anvendes det i dag mest i legeringer
sammen med kobber (kobbernikkel). Nikkel findes allerede anvendt i baktriske
mønter omkring 200 r. Kr., men rene nikkelmønter er første gang præget af
Schweiz fra 1881 (20 rappen).
I Østrig blev ro og 20 heller præget i dette metal fra 1892.
I Dansk Vestindien er udgivet en 25 bit/j, cent 1905, og i Italien brugtes
dette metal fra 1908. I Tyskland er 25 pr. 1909-12 og 50 pf. 1927-38 lavet af
nikkel, og Island har anvendt det så sent som 1968 til sin 50 kro i anledning
af 50 året for landets selvstændighed.
Endelig har Canada brugt materialet til sine 5 cents mønter
fra 1922 til 1981. 1951-udgaven var en mindemønt i anledning af 200 året for
nikkelindustrien i landet.
Lit: J.
Hunter: Price Catalog of pure nickel Coins of the World, Chicago 1977
..