Pengepunge er kendt allerede i oldtiden. En pengepung hedder
på latin follis, der også blev et møntnavn fra omkring 395 e.Kr. I antikken var
det ikke usædvanligt, at man betalte med forseglede pengepunge indeholdende en
i forvejen optalt mængde mønter. Disse pengepunge fortsatte også i byzantinsk
tid, bl.a. udbetaltes embedsmændenes lønninger een gang om året i sådanne
punge. Omkring 1000 og 1100-tallet hedder de dog apokombion.
Pengepunge er i Skandinavien kendt fra vikingetiden og
fremover, og når man gemte sine penge væk ved rejser eller i ufredstider, skete
det ofte i en krukke eller i en pung. Der er gjort flere fund af sådanne punge
med indhold. Fra Danmark kendes bl.a. et rund fra Næsbyholm med mønter fra
1000-tallet og et fund fra Vanløse med mønter fra 1700 og 1800-tallet.
Lit: KL bd.13 sp.186-194; NNÅ 1963 s.42-49 og 1983/84 s.182;
E. Nathorst-Böös: Börs och Bössa, 1970 s.48-58.
..