Forskellige typer porcelænsmønter fra Oberschlesien 5 mk
1921, Sachsen 1 mk 1921, Stadt Bitterfeld 2 mk 1921 og Waldenburg 1 mk 1921.
Nederst 3 porcelænsmønter fra Thailand.
1: Mønter af porcelæn har været anvendt i Siam (Thailand)
som spillemønter af spille- og lotterihusejere fra omkring 1820 til 1890'erne.
Porcelænsmønterne (pee) brugtes også uden for spillehusene som almindelige
mønter, men her blev de forbudt 1875. I spillehusene brugtes de fortsat, men
interessen mindskedes efter 1875, og 1893 blev brugen også forbudt her. De
findes i et utal af former: Runde, ovale samt mangekantede og med indtil flere
farver. På mange findes kinesisk symbolik som motivvalg samt kinesiske tegn,
idet de fleste spillehusejere var kinesere. Normalt var spillehusets navn
angivet på forsiden og værdiangivelsen på bagsiden. De findes i værdierne:
Salung (1/4 tikal), fuang (1/8 tikal), song pai (1/16 tikal), pai (1/32 tikal),
alt (1/64 tikal) og solot (1/128 tikal). De hyppigste værdier er salung (54%),
fuang ca. 36%, medens de sidste 10% dækker de fire mindste værdier. Der findes
antagelig ca. 7-8000 forskellige.
2: Porcelæn har også været anvendt i Tyskland til
fremstilling af nødmønter 1920-22. Man skelner mellem to porcelænstyper. Den
ene det rødbrune Bottgersteinzeug, der er opkaldt efter Johan Friedrich Böttger
(1683-1719). Han anvendte i 1707-1715 denne masse, inden man kendte
hemmeligheden bag den anden, det hvide kinesiske porcelæn samt det hvide
biskuit porcelæn, dvs. uglasseret porcelæn. Porcelænsnødmønterne er fremstillet
for mange byer, bl.a. Meissen, og områder som f.eks. Sachsen, for firmaer,
forbund og foreninger. De havde mest karakter af forsøgs- eller samlerudgaver.
..