Riksdaler var fra 1604 betegnelsen for en svensk sølvmønt,
således at man herefter skelnede mellem svensk daler og riksdaler (slagen
daler). Sidstnævnte var stadig samme mønt som tidligere, medens svensk daler =
4 mark blev indført som regneenhed. Riksdaleren var den internationalt gangbare
mønt, hvis værdi svingede i forhold til de lavere møntsorter. 1604 var 1
riksdaler = 4½ mark (1 1/8 svensk daler), 1609: 6 mark, 1681: 8 mark og 1719:
12 mark.
Først ved møntreformen 1776, der afskaffede plademønterne
(plåtmynt), blev riksdaler hovedmønt i det svenske møntsystem. Mønten havde en
finvægt på ca. 25,5 g, og den bibeholdtes så godt som uforandret. 1834 blev 1
R.=2⅔ R. banco = 4 R.
riksgälds. I 1855 blev 1 R. specie = 4 R. riksmynt, og ved møntunionen 1873
blev 1 R. specie sat til 4 kroner, og 1 R. riksmynt var som følge heraf 1
krone. Sølvindholdet i 4 kroner var 24 g og altså næsten det samme som i R. mønten.
..