Logo

Stofpenge

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Stofpenge: Vævede tøjstykker, brede bændler i store ruller eller måtter har været i anvendelse som betalingsmiddel adskillige steder i verden, bl.a. i Melanesien, Indonesien og Afrika. De mest kendte er pangne fra Vestafrika og kongoområdet og macuta (makute). Pangne var et stykke stof af størrelse 40x40 cm. Omkring år 1800 kostede en voksen mandlig slave 80 og en kvindelig 65 pangner. – se Guinea. 

 

Også i Norden var klæde, her vadmel, en værdifikseret vare i middelalderen, hvor manglen på metal var mærkbar. Landskabslovene fastsatte bøder og afgifter såvel i penge som varer, bl.a. klæde; der fastsattes en bestemt værdi på alen klæde (vardere). På Island var vadmel så almindeligt, at det blev en regneenhed. I lovene kaldes vadmel simpelthen for »vare«, og ting, der vurderedes i forhold til vadmel, kaldtes varevurderet. Til op i dette århundrede var 1 alen vadmel = 1/6 af en øre, og regneenheden var hundreder, så at »et hundrede« altid var = 120 alen vadmel. Al formue, jord og løsøre regnedes i alen vadmel.

 

Fra nyere tid haves eksempler fra Bielefeld i 1920'erne, hvor sedler tryktes på lærred og silke; fra Uzbekistan, hvor der i 1919 tryktes en hel seddelserie på silke samt fra Sydafrika, hvor der under boerkrigen i 1902 blev fremstillet nødsedler af iturevne kakiskjorter, hvorpå værdien blev skrevet med blæk.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 982 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her