Tangka er hovedmøntenhed i Tibet fra 1500-tallet. Selve
mønterne fik tibetanerne til at begynde med i bytte for sølv, som sendtes til
Nepal. Først omkring år 1700 optræder mønter med tibetanske symboler. 1792
indførtes mønter med tydelig kinesisk særpræg. Selvom mønterne ikke havde
firkantet hul som de kinesiske, havde de en firkantet tegning i midten, og
desuden var forsiden med kinesiske tegn og bagsiden med tibetanske.
Tangkaen, der var af sølv, vejede omkring 1760 ca. 5,7 g og
i 1792 5,6-5,3 g, hvorefter den faldt til 3-4 g. De tibetanske tangka varierer
dog stærkt i vægt selv inden for samme type. 1 tangka = 1½ Sho = 15 skar. I
handelen med Nepal og Indien var 3 tangka = 1 rupee. Ordet tangka kommer
ligesom tanga og tankah fra et sanskritord, der betyder »at veje« eller »at udmønte«.
..