Logo

Valgsprog

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Valgsprog (tysk: Devise, engelsk: Motto). De fleste regenter har deres valgsprog - også de fleste danske konger - men skikken er i Danmark først slået igennem med Chr.3. (1534-1559), og ses herefter jævnligt på danske mønter. Særlig kendt er Chr.4.'s (1588-1648) Regnat Firmat Pietas (Fromhed Styrker Rigerne), som ofte på mønter forekom i den forkortede form: R.F.P. Det blev af menigmand udlagt som »Riget Fattes Penge«.

 

Til at begynde med var valgsprogene på latin, men Chr.8. (1839-1848) antog et valgsprog på dansk. Den nuværende danske Dronning Margrethe II har valgt: Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke. De svenske konger har siden Gustav Vasa (1521-1560) hovedsagligt anvendt valgsprog på større sølvmønter. De første svenske konger har benyttet indtil flere valgsprog.

 

Også for Sveriges vedkommende gælder det, at man først anvendte valgsprog på latin for senere at gå over til valgsprog på svensk. Sveriges nuværende konge Carl XVI Gustav har valgt: For Sverige i tiden. Det antagelig bedst kendte udenlandske valgsprog eller motto er det amerikanske: In God we trust.

 

Lit: NFM VII (1925) s.207-208, 228, 231-232; MN 1979 s.36-38; Bertel Tingström: Svensk Numismatisk Upslagsbok s.59-61.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.391 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her