Logo

Zoega, Georg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Georg Zoega, (1755-1809). Dansk oldforsker og numismatiker med uddannelse i Altona og Göttingen, senere i Italien og Leipzig. Hjemkommet med sine mange færdigheder syntes kabinetssekretær Ove Høegh Guldberg, at Zoega ville være et udmærket emne som bestyrer for det nye Møntkabinet i København, der da var under oprettelse. Men han skulle på yderligere uddannelsesrejser, i 1782 til den berømte Eckhel i Wien og i 1783 til Rom. Men Rom ændrede på mange områder tilværelsen for den danske forsker.

 

1783 giftede han sig med maleren Peitruccioli's datter og antog den katolske tro. Han forsøgte at vende hjem 1784, men ved meddelelsen om Guldbergs fald returnerede han til Rom, hvor han siden blev. Hans første større værk: »Numi Aegyptii imperatorii« udkom i Rom 1787. Han tog sig venligt af alle danskere, der kom til Rom, bl.a. Thorvaldsen, og 1798 blev han Kgl. dansk agent (konsul) i Rom. Han var manden, der skaffede en mængde mønter til Møntkabinettet i København, bl.a. den syditalienske adelsmand don Alessio di Ricuperos græske og romerske samling på ca. 1700 mønter. Den købtes for ca. 750 rigsdaler og hjemsendtes med orlogsskibet Najaden 1803-04.

 

I årene 1805 til 1808 sørgede han for, at den romerske advokat J.B. Bondaccas samling på 10-11.000 græske og romerske mønter kom til Kabinettet i København. Denne samling, der kostede 1500 scudi eller ca. 1875 rigsdaler, blev under stort besvær sendt hjem under napoleonskrigene. Desværre døde Zoega allerede 1809, hvorefter den gode og givtige kontakt med møntmarkedet i Italien for en tid forsvandt.

 

Lit: Den kongelige Mønt-og Medaillesamling 1781-1981, Kbh.1981 passim; MN 1980 s.260-264, 1981 s.5-6; Nat.Arb. 1940 s.8-9; DBL bd.16 (1984) s.160-163.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.539 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her