Ådring med hvidtøls eller ymermaling

Almuemalerne var mestre i at ådre skabe, kister, skrin og andre møbler. Nogle gange efterlignede man visse træsorter som mahogni og valnøddetræ, men ofte fik fantasien frit løb og ådringen blevet dekorativt selvstændigt resultat med kunstfærdige snirkler fjernt fra kendte træsorter.
Når man ådrede møbler opløstes farvepulveret i hvidtøl for bagefter at blive ferniseret.
Den malingsform er næppe at anbefale til amatøren, da hvidtølslasuren bliver meget tyndtflydende. Samme effekt kan opnås ved ådring med ymerlasur - farvepulver blandet med ymer - som gennem sin tykkere konsistens er betydeligt lettere at arbejde med.

Træet grundes med ægolietempera tilsat lidt vand eller halvolie (lige dele kogt linolie og terpentin). Man kan grunde med hvidt eller med en anden kulør. Hvid, engelsk rød og lidt gul okker giver en brunlig kulør, der egner sig godt som grund for ådring. Da træet rejser sig efter grundingen, slibes det let med fint sandpapir.
Farvepulver og ymer blandes og males hurtigt på. Det tørrer hurtigt. Med lidt mere tykmælk kan størknet farve opløses, så man kan fortsætte arbejdet.
Ymermalingen er ligesom hvidtølsmalingen sart og bør lakeres f.eks. med halvmat lak for at blive modstandskraftig.
Materialer til ådring, nævemaling og kammaling med ymer. Fladen grundes med tynd oliemaling eller ægolietempera, engelsk rød og lidt gul okker. Brun umbra og ymer benyttes til dekorationen. Et trekantet viskelæder på skaft er et godt instrument, når man stafferer.

Ymermaling. Farvepigment og tykmælk røres sammen og stryges på med penslen i alle retninger, så påtværs og sidst i længderetningen, så strøgene giver træfiberkarakter. For ikke at få for meget maling på kanten starter man et lille stykke indenfor, og rammer blødt med penslen - på tilbagevejen stryges helt ud til kanten.
Kammaling med udskåret papstykke. Mønstret kan varieres i det uendelige. Ymerblandingen tørrer hurtigt, men den kan let opløses med ymer. Det er blot at pensle det på og fortsætte.

Så enkelt kan man ådre f.eks. en skuffe eller en dør. Glat farven ud på tværs og stryg på langs. Med viskelæderet trækkes en hjælpelinie i en vis afstand fra kanten. Læg penselstrøgene på sned i forhold til hjælpelinien. Læg groft sandpapir (det hænger ikke i farven) med kanten mod fladens midte. Træk til sidst en afgrænsende linie med viskelæderet.