At male med ægolietempera

Maler man selvet gammelt møbel om, og vil man have et historisk rigtigt udseende, vælger man nok helst at male med ægolietempera, som man selv blander og som er både sjovt og taknemmeligt at arbejde med.
Ægolietempera er en udmærket form for maling: Den opsuges i træet, bliver med alderen stærkt vedhæftende, og den skaller ikke af fugt som oliefarve. Takket være, at de gamle almuemøbler har været malede med ægolietempera, er så forholdsvis meget almuemaleri bevaret til i dag. De har tålt slid og vask med vand og sæbe meget bedre end møbler med oliemalede overflader. En fordel ved temperaen er desuden, at den ikke afgiver skadelige dampe som oliefarve og mange andre moderne farver gør.
Ægolietemperaen kan vaskes væk med vand, så længe den ikke er tør. Tørretiden afhænger af, hvor sugende underlaget er. På et stærkt sugende underlag kan man i bedste fald male flere lag på en dag, hvis man maler tyndt og børster farven tør. Suger underlaget derimod dårligt, tager det en uge før farven tørrer.
Man begynder med en kraftig farve, som dæmpes med tynde overmalinger lag på lag. Når farven er tørret, børstes den før næste strygning, hvilket giver overfladen glans og farven intensitet. Ægolietemperaen er let at arbejde med, men den skjuler ikke skavanker i træet, dem må man bære over med. Ønsker man en dækkende maling, er det som regel bedre at vælge oliemaling. Når man maler tyndt med ægolietempera, får man en levende overflade med "træfornemmelse", ikke en perfekt overflade. Farven hærder og bliver slidstærk efter nogle uger.

Ægolietempera med mælk
1 del æg
1 del kogt linolie
1 del mælk

Ægolietempera med vand
1 del æg
1 del kogt linolie
2 dele vand
Evt. tilsætning af lidt vegetabilsk terpentin
for at forbedre holdbarheden

Mager ægolietempera med vegetabilsk terpentin
1 del æg
1/2 del kogt linolie
1/2 del vegetabilsk terpentin
1 del vand

Olie og terpentin skal tilsammen udgøre 1/3 af den totale portion, men hvis man ønsker en mere mager opløsning på et sugende underlag, kan man øge mængden af vegetabilsk terpentin på bekostning af olien.

Fremgangsmåde
Slå ægget ud over et glas med låg. Anvend kniv så æggeskallen får skarpe kanter. Sæt låget på og ryst. Brug æggeskallen som mål. Hæld to æggehalvdele (= et æg) kogt linolie i. Sæt låget på og ryst. Tilsæt to æggehalvdele mælk eller fire æggehalvdele vand. Ryst igen.
Rør farvepigment ud i lidt af grundblandingen til en tyk pasta, som bagefter røres ud i mere grundblanding til ønsket konsistens. Afprøv farvestyrken efterhånden som du tilsætter farve, så tonen ikke bliver for kraftig.
På umalede eller afsyrede møbler anvendes mager ægolietempera. Den lidt federe mælkebaserede anvendes på tidligere malede eller bejdsede overflader, som ikke suger så godt.
Mal tyndt! Flere tynde lag giver den smukkeste og mest slidstærke overflade. Ved al overmaling går man fra mager blanding til federe - aldrig omvendt.
Laser gerne med en klud. Man har bedre føling med arbejdet end med pensel.
Hvor meget maling går der til? En blanding med eet æg rækker til at male f.eks. to stole eller til at grunde et mindre skab med.
Gem maling i køleskabet. Hvis man skal male flere møbler og blander meget maling, bør man opbevare malingen i køleskabet, hvor den holder sig flere dage. Skal malingen gemmes bør man si æggehinderne fra i en nylonstrømpe eller rustfri tesi. En engangsblanding behøver derimod ikke at sies. Skal flere ting males med samme farveblanding er det godt at lade malingen hvile natten over, så man opnår en homogen farvenuance.
En overflade, der skal marmoreres, behøver kun tørre ca. en time efter grundmaling, da overmalingen har samme grundtone og farverne gerne må flyde sammen. Andre overflader skal tørre et døgn efter grundmaling. Sikkativ (tørrelse) anvendes somme tider for at få farven til at tørre hurtigere, men det har ringe betydning og kan undværes, når man maler med tempera.
Overfladen børstes med en blød børste, når hver påføring er tørret, så man opnår glans og dybde i farven.
Rengør penslerne godt. Ægolietemperaen "snyder", da farven let vaskes bort med vand, mens olien bliver tilbage. Penslerne rengøres i varmt vand og sæbe, og derefter i opvaskemiddel og varmt vand.

Redskaber
Modlere, flade brede pensler, er den mest almindelige type. Anstrygere, runde eller flade pensler, optager meget maling og anvendes til større flader, som bagefter efterstryges med modIeren. Lakpensler, noget tykkere end modleren, bruges til klarlak. Radiatorpenslen med vinklet fæste anvendes, hvor det er svært at komme til med en almindelig pensel. Kunstnerpensler, tynde pensler, findes i mange varianter til dekorationsmaling. Natursvampe bruges til at opnå dekorative strukturer. Desuden findes et utal af specialredskaber til at opnå dekorationer og ådringer, f. eks. schatteringspensel, gaffelpensel, fjerpensel og stål- og gummikam. Disse tilhører dog den "avancerede klasse" og man klarer sig langt uden. Det er ikke blot dyre værktøjer, men malerens håndelag og disciplin, som giver resultatet!
Det er praktisk at have et forråd af engangs bægre, paptallerkener og platikskeer til farveblanding, som kan smides væk efter brug og spare kedelig rengøring.
Arbejd så støvfrit som muligt, og af tør møbler, der skal males, med en hårdt opvreden klud.
Rens pensler med det samme. Hvis man anvender oliebaseret maling gøres penslerne rene i terpentin, så i sæbe, der gnides godt ind, og til sidst skylles de med varmt vand. En god pensel er værd at passe på.