Logo

At male med laserende oliefarve

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
For at få en oliefarve, der lader træets struktur anes, blander man lige dele kogt linolie og vegetabilsk terpentin med 5-20% farvepigment. For at få en mere mager, mere mat maling øger man mængden af terpentin. Vil man have en federe, mere blank maling bruger man mere olie, men så tørrer malingen langsommere. Trækker farven skind og rynker på træet er malingen for fed - tilsæt lidt terpentin. Med denne maling kan man male rent træ, som er slebet. Hvis overfladen har været malet, grunder man med oliegrundfarve.
Fremgangsmåde
Bland olie og terpentin i en dåse med tætsluttende låg. Hæl lidt af blandingen i en anden dåse til at blande farven i. For at få en lys farve begynder man med zinkhvidt. For at få en dækkende hvid farve blandes lige dele zinkhvidt og titanhvidt. For at forhindre, at den hvide farve får en gullig tone af olien tilsættes desuden en anelse sort eller kønrøg i form af farvepigment eller tonfarve. Bliver farve blandingen for tynd, kan man tilsætte pulveriseret kridt.

Tonfarve eller farvepigment?
Vil man gøre det let for sig selv kan man anvende tonfarve eller kunstnerfarver i tuber. Man kan klare sig ganske langt med nogle få tonfarver: blå, rød, sort og gul.
Hvis man anvender farvepigmenter, får man adgang til et langt større farveregister. Alle umbraer er meget anvendelige for at få fine gråtoner. Grøn umbra giver den varme grå farve som ofte anvendtes i 1700-tallet.

At blande farve
Rør tonfarven sammen til en tyk grød i en lille dåse. Bland den i olie-terpentin-blandingen og rør godt. Tilsæt nogle dråber sikkativ (tørre middel) - ikke for meget, så gulner farven efterhånden.
Stryg malingen tyndt direkte på det rengjorte og slebne træ. Er overfladen tidligere blevet malet, grundes den først med oliegrunder.
Lad den tørre mindst et par døgn. Føl efter, at farven ikke klæber og at glansen er sunket ind. Derefter kan man slibe let med fint sandpapir, tørre slibestøvet væk og male tyndt en gang til. Det tager så ca. en uge før farven er tør.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.325 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her