Døre - nye døre: ophængning og isætning af håndtag
Når døren er målt op, passet til, og har fået påsat sine hængsler er den klar til at blive hængt op. Understøt døren med trækiler, således at hængslerne befinder sig ud for deres endelige placering, og lad den glide på plads, således at hængslerne befinder sig i deres fordybninger. Mens en medhjælper holder døren på plads, indsættes der en skrue i hvert hængsel i dørindfatningen; skruen fastgøres. Undersøg om døren går rigtigt, uden at binde, og at den lukker rigtigt. Fjern om nødvendigt døren for at udføre ændringer af fordybningerne. Fastgør de manglende skruer, når døren fungerer rigtigt. Det kan være nødvendigt at tilpasse eller udskifte dørstoppet.
Installering af falle
Ved indendørs døre er alt man behøver en simpel fjederfalle, der betjenes ved hjælp af et håndtag på hver side af døren, med et låse blik anbragt i dørindfatningen. Ved yderdøre skal der bruges en sikker cylinderkasselås eller indstemmet lås, eventuelt begge dele.
Vælg en dør, der passer til stilen i det rum, hvor den er mest synlig - glem ikke, at håndtagenes udseende vil være ligeså vigtigt som selve dørens.
1. Tag mål og marker håndtagets placering i højden på kanten af døren ved låsepladen eller på midten af døren. Anvend et spadebor med samme diameter som fallen, og kom afdækningstape på skaftet som afmærkning af fallens længde. Bor hullet ud, idet boret holdes lodret.
2. Før fallen ind i hullet, placer dækblikket parallelt med dørens kanter og rids omkring det med en hobbykniv; tag fallen ud igen. Skær langs de ridsede streger ved hjælp af et stemmejern - med skråkanten indad - og en træhammer, inden der hugges en fordybning med samme dybde som dækblikket.
3. Anbring fallen på forsiden af døren, idet dækblikket holdes plant med dørens kant. Brug en blyant til at markere taphullet gennem fallen. Gentag dette på den anden side af døren. Anvend et bor med samme diameter som fallen til at bore hullet ud fra begge sider. Kontroller om fallen og tappen passer sammen.
4. Det kan være nødvendigt at forkorte tappen i forbindelse med tynde døre. Efter at tappen er indsat i hullet, og håndtagene er anbragt, markeres den længde, der skal skæres af tappen. Fastgør tappen i en skruestik eller høvlebænk og brug en nedstryger til at skære den til.
5. Kom fallen i døren og skru den på plads. Indsæt tappen og sæt håndtaget på - sørg for, at alt vender rigtigt. Placer siderne af håndtagets pynteplade parallelt med dørkanten. Bor for, og skru pladen fast på døren.
6. vend døren om og sæt det andet håndtag på den blot lagte tap. Placer håndtaget pynteplade som vist i trin 5, bor for, og skru pladen fast på døren. Døren er nu klar til at blive hængt op.
7. Marker over- og underkanten af fallen på dørindfatningen. Centrer låseblikket ved disse mærker, og rids omkring det med en hobbykniv. Skær en fordybning til pladen ved hjælp af stemmejern og træhammer; brug stemmejernet til at jævne det sidste lag. Anbring låseblikket i fordybningen; marker og bor hullet til fallen. Skru låseblikket fast.
8. Luk døren og marker dørens placering på dørindfatningen tæt på låseblikket. Skær dørstoppet til i længden, placer det op mod mærket, og søm det fast ved låseblikket. Brug et vaterpas og søm derefter resten af dørstoppet fast på dørindfatningen. Gentag dette på den anden side, og søm derefter det lod rette stykke fast.
Brugernes vurdering
5,0
(
3
stemmer)
Siden er blevet set 2.343 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Samling
Der er allerede en bruger med det brugernavn.