Døre 2

Den normale dør er opbygget af tre dele: en bevægelig dørplade, monteret på hængsler der er fastgjort i karmen, der igen er fastgjort i væggen. For at skjule fugen mellem væg og karm er der monteret indfatninger, der danner overgang mellem væg og dør.
Der findes forskellige dørtyper, hvoraf de almindeligste er enkeltdøre. Dobbeltdøre og fløjdøre benyttes mindre og normalt kun hvor der ønskes en bred adgang mellem to rum, ofte er der monteret glas i denne type. Dobbeltdøren er i princippet to almindelige døre, hvoraf kun den ene er beslået med lås, den stationære del fastholdes med et paskvilbeslag eller kantrigler.
Foldedøre og skydedøre benyttes mest hvor der ikke er plads nok til dørsving eller hvor dørbredden overstiger 160 cm. Foldedøre udføres normalt som en harmonika beklædt enten med et stoflignende plastprodukt eller med finerede træplader. Skydedøren er en træplade ophængt i et langt rullebeslag, ofte udført med kuglelejer så døren glider let og ubesværet. For at styre pladen er der i gulvet en skinne, der enten kan rage op, hvorved den udgør en fare for færden i huset når døren er skudt væk, eller den kan være forsænket, hvorved den fyldes med snavs, der forhindrer døren i at glide let.

Dørkarm og indfatninger
Dørkarmen udføres normalt af fyrretræ i dimensionerne fra 28x95 mm til 68x 120 mm. Træet profilere s så der dannes et anslag for dørpladen. Men anslaget kan også laves ved at skrue en liste på uprofileret dørkarm.
Denne løsning sparer en smule træ og benyttes ofte på karmens bundstykke, dørtrinet, der normalt udføres af eg af hensyn til sliddet. Dørkarmens dimension afpasses til dørpladens størrelse og vægt samt til væggens tykkelse. Ved tykke vægge kan karmen forlænges med et lysningsbræt, fastgjort til karmen med fjer og not og udført i 1" fyrretræ.
Karmen samles af to sidekarmstykker, en overkarm og et bundstykke til en stabil ramme. Det gøres ved hjælp af beslag, sømning, dyveling, tapning eller zinkning, ved slids samlinger er det normalt at slidserne er udskåret i overkarm og bundstykke. Ved yder- og badeværelsesdøre udføres dryp rille i undersiden af bundstykket. I bagsiden af karm træet kan være udfræset mørtelfalse der får fugemørtelen til at hænge bedre fast.
Karmen profilere s ud over og bort fra falsen med et karmprofil for at få trækonstruktionen til at virke lettere og mere elegant.
Indfatningerne monteres ved fastsømning i karmen således at disse følger træets og ikke murværkets arbejde. For at få indfatningen til at slutte tæt til dørkarmen, så den ikke "vælter", afhøvles denne med en lille smig bagud, eller der udfræses i bagsiden af indfatningen. Indfatningen afsluttes nedad på fyldingsdøre med en fodklods, der danner overgang til fodpanelet. Indfatningen kan ligeledes være forsynet med en lille fals hvor kanten af tapet kan skjules.

Dørplader
Den glatte dør er opbygget af to tynde plader, limet på en ramme eller ribbekonstruktion. Døren kan være massiv eller hul, og det skjulte materiale kan være af alt fra granlister til bløde byggeplader. Er døren ikke udført til maling, belægges den med en yderfiner og kantlister af ædle træsorter. Den glatte dør er billig, let, isolerende og kaster sig kun sjældent, da der ikke er meget træ der kan arbejde, Kantlisten monteres før fineren, der herved går ud over kantlisten.
Fyldingsdøren udføres som en rammekonstruktion af to siderammer, en bundramme og en overramme. For at opdele fyldingen udvides rammen med en eller flere mellemrammestykker. Samlingerne udføres så stabilt som muligt, men alligevel vil de efterhånden give sig så meget at døren kommer til at hænge. Fyldingerne udføres af simple, tynde plader eller smukt profileret sammenlimet træ. Glas kan også monteres. Døre med fine frisede fyldinger med eller uden kanneleringer og konvekse og konkave spejlhjørner er udført til maling og bør ikke afsyres, idet kun en blank overflade vil kunne gengive de fine snedkerdetaljer, der ofte kun fremtræder ved en slagskygge.
Fyldinger eller glas er normalt fastgjort med to lister, stiftet irammestykkerne. Fyldingsnoter hvori fyldingen blev indstukket under dørens samling kendes også, og her er det desværre nødvendigt at afhugge den ene side af noten hvis fyldingen skal tages ud for reparation. Siden monteres en profileret liste der kan have samme profil som den fjernede.

Højre-venstredøre
Dørkarme, dørplader og hængsler blev tidligere udført som højre- eller venstredøre med Hamburghængsler alt efter hvilken side de var beslået i. Højredøren har hængslerne i højre side, når den betragtes fra den side' hvor hængslerne er synlige.
Mange nye dørkarme sælges i fire stykker, der samles med dyveler. Da hængslerne samtidig udføres efter et andet princip end Hamburghængsler, men alligevel således at dørpladen kan tages af og da hængslerne placeres symmetrisk, kan døren samles til såvel højre- som venstredør. En forenkling der dog har kostet en vigtig detalje, det synlige Hamburghængsel, hvorved dørene nu virker som skabsdøre.
Dørpladerne udføres som standardmål i bredderne 53, 63 osv. op til 93 cm. Det tilsvarende murhulmål er 60, 70 osv. op til 100 cm. De syv cm bruges til fals nakke og mellemrum mellem mur og karm.

Dørens beslåning
Hængsler, greb, nøgleskilt og andet til dørens funktion nødvendige metal kaldes under et for dørens beslåning.
Hængslerne kan være båndhængsler, der mest benyttes på gamle eller simple døre, eller Hamburghængsler, der bruges til næsten alle døre i dag. Men mange andre hængselstyper har været, og bliver stadig benyttet. Karakteristisk for de fleste er dog at det er muligt at hængsle døren af. Normalt benyttes to 5" Hamburghængsler, ved tunge døre monteres tre.
Grebene har været udformet som æg-, kryds- eller krykgreb, der ofte er smukt udført og passer til fyldingsdøren. Materialet er normalt messing, i dag benyttes overvejende plastgreb og i en enkel form som kupegrebet.

Udvendige døre
Udvendige døre er ofte udført som fyldingsdøre, enten med glas eller træfyldinger, udvendig beklædt med lister. Beklædningen skal isolere og forhindre vand i at trænge ind i dørkonstruktionen. Listernes profil og montage må derfor udføres så vandet ikke får mulighed for at blive stående på træet eller løbe ind bag dette, heller ikke ved dørgreb eller brevsprække. Alle vandrette flader bør hælde mindst 7 pct. fremad.

Det mest udsatte sted er dørtærskelen, der altid bør udføres af hårdt træ og med en dryprille i forkantens underside. For at forhindre at det vand, der løber ned ad den indadgående dør stiller sig på underkarmstykkets fals, monteres ofte en jern- eller messingskinne, der rager 5 mm op over karmens højeste punkt. I dørpladens underramstykke laves en tilsvarende udskramning, så skinnen virker som anslag, samtidig med at den er trukket lidt tilbage. For at lede vandet helt væk fra dette sted, monteres en i underramtræet indfældet vandnæse af hårdt træ. Indfældes vandnæsen ikke, må den skrues fast med en fugemasse mellem vandnæse og underramstykke. Toppen af fugen kan forsegies med en fugemasse egnet til topforseglinger.
I stedet for en vandnæse af træ, kan monteres' en sparkeplade der for neden bøjer ud i en drypkant.
Ved udadgående døre beskyttes underkarmstykket med en vandnæse monteret i underkanten af underramstykket og så høj at den dækker helt over fugen. Vandnæsen må ikke virke som anslag idet ventilationen i fugen er med til at holde den tør. Som alt andet udvendigt træværk, bør falsen være høvlet med fald på mindst 7 pct. udad.

Yderdørens udstyr
De fleste yderdøre har et brevindkast. Brevskiltet bør sidde i bekvem højde og være udformet, så det ikke er muligt at åbne låsen med en slynge. Samtidig skal det være så stort at al normalpost kan komme ind uden besvær. Brevskiltet er energiforbrugende, men problemet løser sig selv ved postvæsenets krav om en postkasse ude ved vejen.
Ligesom brevskiltet bør dørkikkerten og navneskiltet udvælges med samme omhu som dørplade, karmprofiler, greb, hængsler og farve. Der er stor forskel på det indtryk et mørkegrønt eller hvidt dørparti med messinggreb og messingdørskilt, kombineret med et husnummer og navneskilt giver, og så det udtryk som fås af en umalet dør med rustfrit stålgreb, bronzehusnummer og et antikt udformet navneskilt!