Gulv - Trægulves vedligeholdelse

Normalt benyttes en gulvlak, men det er næsten ikke muligt at se forskel på f.eks. en termoplastisk lak og en syrehærdende. Er der tidligere benyttet ukendte laktyper , er det absolut nødvendigt at prøvelakere et lille stykke med den nye laktype - der kan være fare for "opkogning" eller andre ubehageligheder, som vil medføre langt dyrere indgreb som f.eks. nedslibning. En forkert overfladebehandling kan lukke træets overflade over for vanddamp. Og hvis fugten ikke kan fordampe er der fare for rådangreb.
På markedet findes utallige midler til overfladebehandling af trægulve, og nye kommer til i hastigt tempo. Det er derfor ikke p.t. muligt at opstille et skema over de forskellige fabrikaters egenskaber i retning af fyldighed, hårdhed, tørretid, m.v. Her må blot henvises til emballagernes oplysninger og forhandlerens vejledning.
Det øgede antal laktyper betyder også øget mulighed for fejltagelser i overfladebehandlingen, idet mange fabrikater ofte har et snævert anvendelsesområde. Det er derfor meget vigtigt at identificere den eksisterende lak inden den nye smøres på, og så i øvrigt gå frem efter brugsanvisningen på dåsen.

Hvis lak- og farvefjerner opløser lakken, er der rimeligvis tale om en gulvfernis, alkydgulvlak, urethan gulvlak, eller en epoxylak. Disse typer kan vedligeholdes med en og samme laktype. Opløses laklaget derimod ikke, kan der være tale om en to-komponent lak, termoplastisk lak, selvhærdende eller syrehærdende lak, og man kan da fortsætte med en af disse laktyper. Sidstnævnte laktyper kan ligeledes stryges på de førstnævnte, men aldrig omvendt!

Lakering
Den syrehærdende lak er ikke ret fyldig i forhold til tokomponentlakken, der er hård og meget blank. Disse to laktyper kan benyttes i flæng. Men det er ikke muligt at skifte til en vandholdig plastlak uden først at nedslibe gulvet, se "Lakering af træ" og "Maling og lakering af tidligere behandlede overflader".

Maling
Maling af gulvet kan være et glimrende alternativ til en total fornyelse, da der er mulighed for at få spartlet revner og lunker. Man kan i næsten alle tilfælde male med en hurtigtørrende, vandholdig acrylgulvmaling. Dog ikke på bonede gulve og på gulve med termoplastisk lak, se "Maling af rent træ" og "Maling og lakering af tidligere behandlede overflader".

Hvidskuring
giver et flot gulv hvor træets struktur fremhæves. Behandlingen er ikke særlig velegnet til mere trafikerede arealer, da overfladen dels er sårbar over for slid, dels er meget modtagelig over for snavs og hælemærker.
Efter grundig rengøring og tørring i mindst 24 timer, slibes gulvet med sandpapir 1 1/2, hvorefter det støvsuges. Gulvet smøres med en dej af 1 1/2 kg læsket kalk (frisk, og ikke afbundet dvs. ikke udsat for luftpåvirkning) pr. 10 liter vand. Derefter vaskes i en 5 pct. sæbespåneopløsning. Der skylles efter med rent vand.
Vedligeholdelsen sker med sæbespånevand. Af og til kan efterfølgende afskylning være nødvendig.

Boning
Denne overfladebehandling har ikke nogen egentlig slidstyrke ved boning, opnås kun ved daglig blankning. Boning giver en rimelig fremhævelse af træets struktur og medfører en meget glat overflade.
Der bør ikke bones uden at træet først er beskyttet med et laklag. I modsat fald vil det være umuligt at ændre overfladebehandlingen uden at alt bonevoks er fjernet fuldstændig, hvilket er yderst vanskeligt når voksen er smurt direkte på det rå træ. Det er faktisk kun muligt ved en afhøvling.