Malerarbejde - Lakering af træ
Lakering benyttes hvor der ønskes en behandling, der lader træet fremstå uden anden farve end træets naturlige. Der må skelnes mellem tynde, næsten usynlige lakker, og dem der fremstår med en fyldig, fed'glans og med stor slidstyrke.
Der fmdes lakker med solfilter, der gennem længere tid forhindrer træet i at gulne. De benyttes mest til trælofter og inventar. Det er ligeledes muligt at få matte lakker, med eller uden solfilter. Ønskes der derimod primært slidstyrke, må der benyttes en to-komponentlak eller en skibslak. Men der findes naturligvis også mellemting.
En gammeldags, langsomt tørrende skibslak på linoliebasis tørrer op med en fyldig, fed glans, der tillader træet at gulne. Med alderen får træet en patina og glansen en smuk dybde, der ikke kan opnås med moderne hurtigtørrende lakker.
To-komponentlakkerne er normalt på epoxy- eller polyurethanbasis. De er dyre og vanskelige at arbejde med, da de tørrer meget hurtigt. Men resultatet bliver en lakering af stor slidstyrke og med høj glans. Lakkerne består af en base og et bindemiddel, der blandes umiddelbart inden brug. Det er således ikke muligt at gemme lakken, ligesom værktøj skal renses i specielle rensemidler. Tokomponentlakker kan kun benyttes på helt rent træ, idet lakken opløser andre lakker, der så "koger op" med et håbløst resultat til følge.
Lakkernes benyttelse
Lakker benyttes ofte på gulve, hvor træets slidstyrke udelukkende ligger i overfladebehandlingen. Derfor bør kun benyttes lakker med rimelig stor slidstyrke. Vedligeholdelse sker normalt oven på tidligere lag, ofte af ukendt type. For at forhindre opkogninger, er det nødvendigt først at identificere laktypen, som beskrevet under "Trægulves vedligeholdelse".
Lakker kan benyttes til meget andet end gulve, men ved benyttelse i ydervægskonstruktioner kan lakken i visse tilfælde gøre mere skade end gavn, idet den kan virke som dampspærre og herved øge risikoen for råd og svamp.
Et eksempel: Et vindue skal males eller lakeres indvendig med en damptæt overfladebehandling, udvendig med en diffusionsåben. Aldrig omvendt, idet den fugt der trænger ind i træet ellers ikke kan undslippe med afskallet maling... og råd og svamp til følge.
Lakering
Overfladen slibes helt glat med fint sandpapir på langs ad årerne. Efter afstøvning tørres træet over med en fnugfri klud, vædet med det til lakken angivne opløsningsmiddel.
Træet skal være tørt inden lakeringen begyndes. Selv høj luftfugtighed forringer resultatet. Første laklag påføres fortyndet ca. 25 pct., for at lakken kan trænge ind i træet. Når lakken er tør, slibes overfladen glat med sandpapir, og næste lag påføres ufortyndet.
Lakken skal "lægges på", den skal flyde fra penslen i et tyndt lag. Der må ikke pensles for meget, og laget må ikke være så tykt at der er fare for at den løber.
Dette lag slibes ligeledes og det endelige lag påføres. Det skal tørre op med en glat overflade. Sker dette ikke, er det normalt fordi der er brugt for lidt lak, og laktykkelsen er derfor utilstrækkelig.
Benyttes lakken udendørs, bør der påføres mindst et lag lak mere med den nødvendige mellemslibning.
Brugernes vurdering
4,9
(
8
stemmer)
Siden er blevet set 5.292 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Samling
Der er allerede en bruger med det brugernavn.