Logo

Trappe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Dårligt vedligeholdte trapper er farlige at færdes på, svære at reparere og dyre i nyanskaffelse. Der er således al mulig grund til at eftergå trappen regelmæssigt.
Trapper består af vanger, hvortil der er fastgjort trin, eventuelt stødtrin, balustre og en eller to håndlister. En almindelig trappe har to vanger, den der ligger op ad væggen kaldes bagvangen, den anden forvangen.
Trapper kan udformes på flere måder, men i boligen benyttes oftest enkeltløbstrapper med drejede løb. Trapper kaldes et-, to- eller treløbstrapper efter antallet af løb mellem etagerne. En to-løbstrappe har således en repos. Trapper med cirkulært drejede løb og ens skæve trin, kaldes spiraltrapper, og kan være enten vindel- eller spindeltrapper. De benyttes ofte hvor pladsforholdene er små, eller hvor der ønskes en "rumskulptur". Disse trapper kræver normalt stor diameter for at være behagelige at færdes på. Spindeltrapper har i midten en søjle, spindelen, herfra udgår trinnene til bagvangen.
Vindeltrapper danner en skakt, omkredset af en krum forvange. Af spiraltrapperne er spindeltrappen den enkleste og billigste.
Den simpleste trappekonstruktion er den pladskrævende ligeløbstrappe med kun et løb. Den kan udføres meget smukt, og være behagelig at færdes på, hvis den gamle håndværkerregel om, at "det er dobbelt så anstrengende at løfte foden som at føre den fremefter" er overholdt. Det betyder, at to stigninger og en grund skal måle to fod, ca. 62 cm. Stigningen bør ikke være over 18 cm. For havetrapper, hvor samme regel gælder, bør stigningen ikke være over 10-12 cm.
Ganglinien er normalt i midten af trappeløbet, ved trapper med drejet løb ligger den 50 cm fra forvangen.

Balustre og håndliste
Balustrene, de lodrette stænger i rækværket, er normalt udført af rundjern eller rundstokke, nedfældet i vangen. Forreste baluster er gjort kraftigere og kaldes mægleren. Afstanden mellem balustrene skal være så lille, at et barn ikke kan presse hovedet ind mellem to balustre. Der findes andre konstruktioner der kan opfylde dette krav, f.eks. brædder der parallelt følger vangens stigning.
Balustrene er indfældet i håndlisten, og udgør således håndlistens grundlag for stabilitet. Er håndlistens samlinger løse, vil trappen være ustabil og farlig at færdes på.
Håndlisten er normalt udført af hårde træsorter som bøg eller mahogni. Ved trafik på trappen glider hånden ret hurtigt ned ad håndlisten. Den skal derfor være helt glat, og splinter skal øjeblikkelig fastlimes og slibes. Se efter samlinger i håndlisten, det er som regel her splinter eller blottede skruehoveder skal findes.

Trappekonsbniktioner
Vanger, trin og eventuelt stødtrin, udgør trappeløbet, og er normalt udført enten som opsadlet eller som indestemt trappe. Den opsadlede trappe er konstrueret ved at vangerne er skåret i trappeform, hvori trin og stødtrin er fastsømmet eller -skruet. Løse og knirkende trin fastgøres derfor ved stramning af eksisterende skruer eller ved at skrue nye i.
Den indestemte trappe har sit navn fordi der er udført et spor i trappevangen, passende for såvel trin som stødtrin. Sporet er normalt ikke ført igennem vangen. Dette betyder at trappen samles på en gang, og det er derfor umuligt at demontere et enkelt trin, uden at dette ødelægges. Fordelen er, at et enkelt trin heller ikke kan falde ud, medmindre det bryder sammen, eller hele trappen falder fra hinanden, og det må siges at være ualmindeligt.

Udvendige trapper
Udvendige trapper er normalt en del af fundamentet, reparation og vedligeholdelse er beskrevet under "Kældre og fundamenter". Rækværkskonstruktioner er beskrevet under "Altaner og balkoner".

Trapper og børn
Er der børn i huset, skal trappen afspærres med en låge mellem rækværk og mur, gerne udført af samme materialer og på samme måde som trappens rækværk. Afspærrin-.
gen skal om muligt rykkes væk fra trappeløbet, så lågens låsemekanisme ikke skal betjenes, mens man står ubekvemt på trappen. Efterhånden som børnene vokser kan trappen forsynes med en lavere placeret håndliste, hvis bygningsreglementets krav om en fri bredde på trappen på 78 cm for enfamiliehuse og 90 cm for flerfamiliehuse kan opfyldes. Bredden måles på smalleste sted, typisk mellem to håndlister, eller mellem håndliste og væg.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.299 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her