Logo

Vægge og skillevægge - Bræddevægge

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Bag pudsen kan, udover massive plader, være træ. En sådan væg bygges op af lodret stillede, 5/4' brædder, fastgjort i gulv og loft. På disse sømmes et lag forskallingsbrædder på skrå. Trævæggen beklædes med pudsrør på hver side, der fastsømmes med galvaniserede søm. Herpå pudses med mørtel. Bræddelaget kan også være tredobbelt, eventuelt med tagpap eller gulvpap imellem.
Ved sømning, skruning i bræddeskillevæggen kan man komme ud for at skruen blot forsvinder, den har ramt et mellemrum. Ved gentagen skruning, er det ofte nok at flytte placeringen en anelse vandret eller lodret. En væsentlig længere skrue der kan nå det bagvedliggende lag kan også benyttes.
Det er vanskeligt at opdage begyndende råd og svamp i sådanne konstruktioner. Vær derfor specielt opmærksom ved gulv og loft, hvis pudsen begynder at løsne sig. Der laves et hul i pudsen inden der repareres for at kontrollere træets tilstand.
Det er den samme konstruktion som oftest benyttes i lofter, hvad enten det er en etageadskillelse eller ved et loft mod tag. Brædderne sømmes fast med en indbyrdes afstand, såkaldt spredt forskalling. Der sømmes rørvæv eller terracottavæv på forskallingen inden der pudses.
Pudsen hænger godt fast i rørvævet, og hvis dette er fastsiddende, vil pudsen også være det. Men efterhånden ruster metallet i vævet, sømmene eller de søm den spredte forskalling er sømmet fast med, og laget løsner sig.
Ikke alle loftskader sker af sig selv. Hvis der f.eks. er trafik eller opmagasinering af tunge ting på loftet direkte på forskallingen vil denne blive trykket og loftet revner.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.438 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her