Isolering - det meste er luft
Isolering består enten af sten eller glas - og så 99 % luft. Hele fidusen gemmer sig i materialerne sten- og glasuld, som under et kaldes mineraluld.
Det eneste. du skal bruge for at efterisolere dit loft og loftsrummene. er isoleringsplader, evt. staltråd til opsætning, en kniv til tilpasning samt måske dampspærrefolie.
Derimod er det af mindre betydning om du vælger at bruge sten- eller glasuld. Rent isoleringsmæssigt er der nemlig ingen større forskel - og det er selv producenterne stort set enige i.
Isolering handler helt basalt om at forhindre varmen i at slippe ud af huset.
Isoleringsmaterialerne bestar af millioner af små fibre, som tilsammen danner et "luftrum«. som holder på varmen. Groft sagt er det luften i isoleringen. der gør hele arbejdet - den star stille og danner en varme-beskyttende hinde omkring huset.
Jo tykkere isoleringslag, jo bedre, men der er naturligyis en grænse, både praktisk og isoleringsteknisk. Generelt kan det fx ikke betale sig at isolere med mere end 30-40 cm.
Et isoleringslag pa 40 cm er brugt med held i 0-energihuse.
En typisk isoleringsplade på 100 mm kan give en varmebesparelse på 10-15 liter fyringsolie om året pr. kvadratmeter loft. der isoleres.
Er du i tvivl om hvor vidt projektet kræver en dampspærre, bør du kontakte en fagmand.
Så løber du heller ikke ind i problemer med forsikringen, hvis der siden hen opstår råd skader på grund af manglende dampspærre eller forkert placeret ditto.
Varm indeluft indeholder fugt/vanddamp, som føres med den varme luft ud af huset. Hvis den varme luft kan trænge uhindret ud gennem ydervægge og lofter, ryger fugten med ud i det fri, og så er der ingen problemer ud over varmetabet.
Når du isolerer, opstår der risiko for, at den varme luft på vej ud gennem isoleringen når sit dugpunkt - det vil sige danner dråber af fugt, der udover at nedsætte isoleringsevnen også kan give råd skader. Det undgår man med en dampspærre.
Fugten i form af damp stoppes af den tynde plastfolie, som derfor altid skal anbringes på den varme side af isoleringen altså den side, der vender ind mod husets rum.
I alle loftkonstruktioner, hvor der er den mindste risiko for, at der kan opstå udsivning af luft, skal der opsættes en dampspærre.
Derimod behøver du ingen dampspærre, hvis det rum, som du skal isolere, fx har pudset loft. Men hvis pudset skal fungere som en slags dampspærre, forudsætter det, at loftet er så lufttæt som muligt - der må hverken være huller eller revner, som kan skabe konvektion (luftvandring).
Stenuld: Tråde af smeltede sten
Stenuld bliver fremstillet af granitarten diabas, som smeltes ved ca. 1500ºC og spindes til ca. 0,005 mm tykke tråde (1/20 af et menneskehår).
Trådene bindes sammen med en bakelitlim til et virvar af tråde. Pladerne kan virke lidt stive at håndtere, men formstabiliteten er god.
Stenuld har et smeltepunkt, der ligger ca. 400 grader højere end glasuld, men begge typer er klassificeret som ubrandbare og opfylder derfor brandkravene.
Sten- og glasuld
Isoleringsmaterialerne fås i mange udformninger. Enten i plader (kaldes også batts eller formstykker) fra 25 mm til 200 mm tykkelse, i ruller og som granulat til udlægning på vanskelige lofter og som hulmursfyld. Desuden findes et stort udvalg af plader, som bruges i forbindelse med støbning, isolering af gulve og til udvendig isolering af huse.
Glasuld: Isoler med knuste ruder
Glasuld består af kalk, sand og soda plus ca. 50 % knust genbrugsglas, som smeltes og spindes til 4/1000 mm tynde glastråde. Trådene ligger mere lagdelt i glas- end i stenuld, og det gør materialet lettere at komprimere og dermed let at håndtere. Komprimeringen gør, at glasuld fylder ca. det halve af, hvad stenuld fylder under transport.
Plastfolie: Nul huller
Dampspærre er en minimum 0,15 mm tyk plastfolie, som skal være helt tæt. Det betyder, at samlinger skal have et overlap på mindst 15 cm og tapes omhyggeligt til. Et hul i en dampspærre medfører alvorlig risiko for fugt- og rådskader, fordi der populært sagt opstår gennemtræk.
Sten- og glasuld: Det klør og kradser
De fine fibre i mineraluld flyver rundt i luften under arbejdet. Beskyttelsesudstyret er minimum en støvmaske. Desuden kan handsker, beskyttelsesbriller og en heldragt være med til at holde fibrene væk fra kroppen.
Isolering tilpasses bedst med en kniv. Der findes specielle knive med specialdesignet bølgeskær til begge typer, men i en snæver vending kan du sagtens bruge en brødkniv.
Yderligere tips om isoleringsarbejde kan du få i pjecen »Gode råd om arbejde med mineraluld«, som fås i bl.a. byggemarkeder.
Ellers kan du ringe til henholdsvis Glasuld på tlf. 75 58 31 11 eller Rockwool på tlf. 46 56 16 16.
Isoleringsevnen i tal
U-værdi og lambdaværdi fortæller fagfolk, hvor godt eller dårligt et materiale isolerer.
U-værdien er den direkte isoleringsevne i en given bygningskonstruktion, mens lambda-værdien er selve materialets isoleringsværdi - jo lavere værdi, jo bedre isolering. Fx har de mest almindelige isolerings-batts fra begge mineraluldstyper en lambda-værdi på 39.
Alle godkendte materialer, tilmeldt Varmeisoleringskontrollen, opfylder de krævede værdier. Tallene er derfor mest nyttige, hvis du overvejer alternative isoleringsmaterialer som fx uld, papirmasse eller leca-nødder.
Brugernes vurdering
5,0
(
5
stemmer)
Siden er blevet set 4.151 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Samling
Der er allerede en bruger med det brugernavn.