Logo

Værktøj - Skal man vælge rundsav eller stiksav

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Hvilken sav bør du først investere i, en rundsav eller en stiksav?

Rundsaven kan save lige ud. Men stiksaven er den bedste, når du skal save »om hjørner«. Omvendt kan du godt save lige ud med stiksaven, men den gør det ikke lige så fint og hurtigt.
Det er denne simple sandhed, der gør det svært at vælge. De to save supplerer nemlig hinanden utrolig godt - mere end de egentlig er konkurrerende værktøjer.
El-stiksaven giver adgang til et stort udvalg af klinger. Og de bestemmer savedybden. Den er typisk ca. 50 mm. En pakke med 3 allround-klinger koster ca. 50 kroner.
Langt de fleste hjemmehåndværkere beholder den samme klinge på rundsaven i hele dens levetid. Men der findes faktisk også her et imponerende udbud.
For at holde prisen på en rundsav på den rigtige side af 1000 kroner er den ofte forsynet med en relativt billig klinge, som dog er rigelig anvendelig til almindelig brug.
Rundsaven fås i mange størrelser med tilsvarende klingestørrelser. Savedybden varierer fra 50 til 85 mm. En god ekstra klinge til rundsaven koster typisk 300 kroner.
Både stiksaven og rundsaven kan anbringes i et stativ, så de kan bruges som stationære redskaber med »bunden i vejret«.
Monteres rundsaven som bordsav, giver det større præcision, idet du kan save langs et fast anlæg - en skinne, der monteres på bordet, og som emnerne føres langs med, mens du saver. Monteres stiksaven på et bord, får den nærmest karakter af en kraftig elektrisk løvsav.
Med en god rundsav kan du save en hel 19 mm spånplade igennem på den lange led (244 cm) på 5-10 sekunder. Selv med en førsteklasses klinge i stiksaven tager samme distance mellem et og to minutter.
Det bedste råd er derfor: køb en af hver slags. Vil du nøjes med den ene, er det bedst at vælge stiksaven.

OPGAVE stiksav rundsav
Save hurtigt i kurver XXX -
Save hurtigt lige ud X XXX
Save i kunststof XXX XX
Save i pap og linoleum XXX X
Anvendes stationært XX XXX
Nemt klingeskift XXX XX
Stort klingeudvalg XXX XX
Pris på klinger XXX X
Nem at bruge XXX XXX

Fremragende: XXX Rimelig: XX Dårlig: X Umuligt: -
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (10 stemmer)
Siden er blevet set 6.878 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her