Lille æbleskivepande af lertøj.
De første æ. kommer frem omkring midten af 1700-tallet, de er for det meste opdrevet i en kobberplade og med ret store hulninger. Eftersom æ. bruges over det åbne ildsted, har de gamle eksemplarer altid ben - mest tre - så de hæves lidt op over gløderne. Ellers er panderne s form forskellig, nogle er runde, andre kvadratiske og enkelte rektangulære. I nogle gamle æ. er alle fordybningerne drevet med et mønster, men som regel har man dog nøjedes med at udsmykke den midterste hulning på denne måde.
Kobber æ. bruges til langt op i forrige århundrede, og efterhånden som man går over til komfur, bliver alle pander runde, så de passer til hullerne, samtidig bliver benene overflødige, og på gamle pander, som kan passe i komfuret, saves de af, medens nye selvfølgelig fremstilles uden. Alle æ. af kobber er med indvendig fortinning, for det meste har de stjært af kobber, men egentlig var en stjært af messing eller jern nok at foretrække, eftersom de leder varmen dårligere. Pander med træskaft forekommer ikke ofte.
Udover kobber har man brugt messing og - fra et stykke op i forrige århundrede støbejern, som materiale til æ. På landet havde man mange steder pander af lertøj glaseret eller uglaseret, der er her for det meste tale om en sammenstilling af halvkugle-formige skåle, og den pande, der er opbygget deraf kan være firkantet, rund eller ringformig. På nogle eksemplarer er der ben eller standknopper, medens andre mangler sådanne standanordninger, fordi man gerne stillede panden på en trefod over gløderne. Da en stjært af lertøj ikke kunne holde, valgte man i stedet at anbringe en bøjleformig hank over panden, et par ører i siden eller en øsken i midten.