Et lille rytterskjold, som udvikledes af det normanniske mandelformede skjold engang i 1200-tallet, dets form tenderer den ligesidede trekant, men siderne er dog gerne let buede. Omkring 1400 ændrer e. i nogen grad facon, idet det foroven og forneden buer udad, samtidig med, at der anbringes en forstærkende bukkel i dets midte. Materialet er træ eller metalplader overtrukket med svært læder - måske med trykte motiver og bemaling. I midten af 1400-tallet opgives denne skjoldtype. E. har været meget anvendt inden for heraldikken.