For at kunne binde korrekte knop på et reb skal man kende rebets egenskaber og vide, hvordan man holder det i god stand. I dette kapitel vises, hvordan man vælger det rette reb til en opgave ud fra dets opbygning og det materiale, det er lavet af, og hvordan man vedligeholder og opbevarer reb, så det bevarer sin styrke.
Grundlæggende udtryk, udstyr og teknikker omtales sidst i kapitlet.
OPBYGNING
Reb er lavet af korte fibre, der er spundet til garn, som igen snos til flade eller snoede kordeler. Disse kordeler snos eller flettes derpå til det færdige reb. Dette sidste trin i konstruktionen af reb vil, sammen med det materiale, rebet er fremstillet af, bestemme rebets struktur, smidighed, elasticitet og holdbarhed, og desuden hvordan det opfører sig, når der bindes knob på det
TRESLÅET REB
Treslået reb laves af garn, som snos i en retning til kordeler. Tre kordeler snos derpå sammen i modsat retning til et reb, som er smidigt og stærkt. Det er snoningernes modvirkende kræfter i rebet, der gør det stærkt og skaber så stor gnidningsmodstand, at rebet bevarer sin form. Indtil 2. verdenskrig var alt reb treslået.
S- OG Z-SLÅET REB
Snoningens retning i treslået reb kaldes rebets slåning. Reb kaldes S- eller Z-slået, alt efter om snoningen følger nedstregen i bogstaverne S og Z. Stort set alt treslået reb er Z-slået. S-slået reb findes næsten kun i form af kabeltov, der laves af tre længder Z-slået reb, der snos sammen.
FLETTET REB
De fleste moderne reb laves ved sammenfletning af garn. Flettet reb kan være opbygget på forskellige måder (herunder) Den almindeligste form er opbygget af en yderklædning, flettet af 16 eller flere garn (hylsteret) over en indre kerne af garn (kalven), som igen kan være flettede eller let snoede. Fibrene i det flettede hylster kan enten give rebet dets styrke eller blot beskytte de vægtbærende fibre i kernen.
OPBYGNING AF FLETTET REB
Flettet reb med hylster og kerne fås i en række forskellige udgaver En del flettede reb har ingen kerne. Denne variation giver mulighed for valg mellem reb med mange forskellige egenskaber
KRYDSFLETTET REB
Dette smidige reb danner ikke kinker. Det er flettet med to par Z-slåede og to par S-slåede kordeler.
RØRFLETTET
Flettet reb uden kerne findes kun i tyndere reb og liner Det er meget smidigt, men udflades under brug.
DOBBELTFLETTET
Et flettet hylster over en flettet kerne giver mindre smidighed og elasticitet end et rørflettet reb.
PARALLELFIBRET REB
Dette reb er meget stærkt. Kernen består af uelastiske, parallelle eller let snoede fibre og er dækket af et flettet hylster.
MATERIALER
Et rebs egenskaber bestemmes af det materiale, det er lavet af, og den måde det er opbygget på. Man bruger en række forskellige syntetiske og naturlige materialer til rebfremstilling, så der næsten kan fås reb til ethvert formål.
Med hensyn til rebmaterialers egenskaber i forskellige typer reb, henvises til skemaet Rebmaterialers egenskaber.
SYNTETISK REB
Siden opfindelsen af nylon i 1930'erne har man brugt en række forskellige syntetiske fibre til fremstilling af reb, som er stærkere, lettere og mere holdbare end naturreb. De varierer i styrke fra allround polypropylenreb til de meget stærke reb, der i dag laves af aramid- og højelastiske polyetylenfibre. Syntetisk reb er glattere end naturreb, så knuder og knob skal efterprøves før brug, så man er sikker på, de holder. Syntetisk reb fås i en række farver, så man kan farvekode til de forskellige anvendelser.
POLYPROPYLENREB
Polypropylenfibre giver billige, allround reb, som er lette og kan flyde, hvilket gør dem egnede til rednings- eller fortøjningsliner. De slides let mod ru overflader og må ikke opbevares i sollys, da de ødelægges af ultraviolet lys. Polypropylenreb fås i flere typer.
Splitfibre giver reb, der i udseende minder om hampereb. Monofilament-polypropylenreb er de mest holdbare; multifilamentfibre giver et blødt reb med stor knobsikkerhed, mens splitfilm-fiberreb er billige. Stapelspundne fibre giver et loddent, håndvenligt reb.
POLYESTERREB
Polyesterreb, der fås som treslået eller flettet reb, er næsten lige så stærkt som nylonreb (herunder), men er stærkere i våd tilstand og knap så elastisk. Det er slidstærkt og kan ikke flyde Man kan desuden få forstrakt polyesterreb, som er meget uelastisk i brug.
NYLONREB
Nylon var det første syntetiske materiale, der blev brugt til fremstilling af reb. Det er stadig et af de stærkeste materialer til rebfremstilling. Nylonreb er meget elastiske, hvilket gør dem velegnede til at opfange pludselige vægtforøgelser De bruges meget til fremstilling af klatrereb. som skal kunne opfange kraften, når en klatrer falder I våd tilstand mister nylon 5-25 procent af sin styrke. Ligesom polyesterreb (herover) er nylonreb slidstærke og kan ikke flyde De fås som treslåede, flettede og krydsflettede reb og bruges meget til fiskeliner
ARAMID- OG HMP-REB
Mange af de senest udviklede materialer til fremstilling af reb er uhyre stærke og lette. Aramidreb har høj styrke i forhold til vægten, men kraftige bugtninger og knuder nedsætter styrken væsentligt De er næsten uelastiske. Aramidfibre bruges kun til kernens fibre, som er dækket af et flettet hylster af andet materiale. Reb af højelastisk polyethylen (HMP) har de stærkeste fibre og er meget lette. De bruges som kerne i reb og til fiskeliner.
NATURREB
Indtil det 20. århundrede blev alt reb lavet af naturlige fibre fra en række forskellige planter. Naturreb, der som regel slås, er smukke, men har en tendens til at rådne og blive skøre. De følgende naturreb er præsenteret efter styrke med det stærkeste til sidst.
KOKOS BAST
Græstovværk var søfolks betegnelse for reb lavet af trevler fra kokos-nøddeskaller. Det er de svageste af naturrebene og fremstilles derfor i svære dimensioner. Græsreb kan flyde og er elastiske. De bruges nu kun sjældent, bortset fra i Indien og Stillehavsområdet.
BOMULD
Bomuld bruges i dag mest til pynte-tovværk, men var tidligere meget populært til fremstilling af fiskenet, selvom de jævnligt skulle behandles mod råd. Bomuldsreb er elastiske og bløde at føle på.
SISAL
Sisal er billigt rebmateriale. Fibrene kommer fra bladene af planten Agave sisalana. Det kan fås som imprægneret reb til opgaver, hvor det vil være udsat for fugt.
MANILA
Manilafibre stammer fra bladene af planten Musa textilis. Prima manilareb, som næsten ikke er til at opdrive i dag, er lige så stærkt som hamp (herunder) og knap så tilbøjeligt til at rådne. Det blev almindeligt brugt indtil 2. verdenskrig
HAMP
Hampefibre, der fås fra stilkene af planten Cannabis sativa, giver de stærkeste af alle naturreb, men har en tendens til at rådne. I århundreder blev reb næsten kun lavet af hampefibre.
VEDLIGEHOLDELSE
Det er vigtigt at holde reb i god stand, så man kan stole på, at de virker pålideligt og sikkert. Man sparer desuden penge ved at passe sine reb, da de så har længere levetid. Knuder og knob bindes lettest og holder bedst på reb, der er godt vedligeholdt.
RENGØRING AF REB
Sand, grus og olie kan hurtigt slide et reb indefra. For at undgå dette skal man skrubbe et snavset reb i varmt vand med.opvaskemiddel. Hæng rebet op, til det er gennemtørt, før det kvejles op og lægges til side.
SIKRING AF REBENDER
En overskåret rebende løber let op. Det hindrer man med en permanent takling, eller med en af de midlertidige taklinger, som er vist herunder. En overskåret ende af et syntetisk reb kan man forsegle over en flamme, så fibrene smelter sammen.
FLYDENDE TAKLING
Der er forskellige væsker i handelen. Man forsegler enden af et reb ved at dyppe den i flydende takling og lade den tørre et stykke tid.
LIM
Dyp tynde liner eller tyndt reb i latexbaseret lim eller polyvinylacetat-lim og lad dem tørre. Der dannes en effektiv forsegling om rebenden.
PLASTRØR
Man kan købe særlige plastrør til takling Før røret ind over enden, og hold det over kogende vanddamp, så det krymper og slutter tæt.
ISOLERBÅND
Man kan også vikle isolerbånd om en rebende. Det gør enden stiv - en fordel ved binding af visse knob og ved indstik af kordelender ved splejsning
FORHINDRING AF SKAMFILING
Hvis en del af et reb til stadighed gnaver mod en kant eller overflade i (skamfiles), vil rebet efterhånden svækkes væsentligt i dette område. Skamfiling kan forebygges ved afdækning af enten rebet eller overfladen. Man må aldrig belaste et slidt reb.
AFDÆKNING AF ET REB
Plastrør kan bruges som effektiv beskyttelse af en rebdel, der slides mod en ru overflade. Før et stykke tætsluttende plastrør, der er længere end det berørte område, ind over rebet, før det tages i brug.
AFDÆKNING AF EN OVERFLADE
Reb kan beskyttes mod slitage, hvis den overflade, rebet gnider imod, gøres så glat som muligt Fastgør et stykke slidstærkt, glat materiale, som fx læder, på en overflade, før rebet kommer i kontakt med den. Sækkelærred eller sejldug, der anbringes mellem reb og overflade, kan også være med til at beskytte et reb.
BESKYTTELSE MED TROMPETSTIK
Man kan aflaste en slidt rebdel ved at binde et trompetstik på det. Det slidte område skal danne stikkets midterste part, så det er de yderste, udspændte parter, der belastes.
OPBEVARING
Tager man hul på en ny rulle reb eller lægger gammelt reb til side, skal man vide, hvordan reb rulles ud eller kvejles op korrekt, så det ikke filtrer sammen eller får kinker. Når man ruller reb sammen i en kvejl, skal den sikres, så den ikke kan gå op.
UDRULNING OG OPKVEJLING AF REB
Alt reb får en vis grad af snoning, både når det rulles ud og kvejles op.
Den kan nedsættes, hvis rebet rulles ud i den rigtige retning, og hvis man kvejler det sammen på den måde, som rebets konstruktion kræver.
UDRULNING AF REB
Z-slået reb udrulles altid mod uret, hvad enten det er fra ydersiden eller fra centrum af en kvejl S-slået reb skal altid udrulles med uret.
OPKVEJLING AF TRESLÅET REB
Ved Z-slået reb oplægges med uret i lige store cirkler med højre hånd. De overføres løbende til venstre hånd. Overfør cirkler af S-slået reb fra den ene hånd til den anden mod uret.
OPKVEJLING AF FLETTET REB
Flettet reb opkvejles i ottetaller, så bugternes højre- og venstresnoning modvirker hinanden.
SIKRING AF EN KVEJL
Man kan sikre en kvejl mod at gå op ved ombinding med korte længder reb eller med rebets tamp. Ved visse metoder til sikring af en kvejl afsluttes med en bugt, som kvejlen kan ophænges i.
LÅSNING AF EN KVEJL
Brug tynd line eller tyndt reb til binding af en stor kvejl. Hver længde bindes med et kvælerstik omkring kvejlen. Man kan også bruge en pakkeknude eller - hvis det skal gå stærkt - to tørner omkring kvejlen og binding med et råbåndsknob.
KVEJL LÅST MED LØS TAMP
Man hindrer nemmest en kvejl i at gå op ved at sikre den med tampen. Den korte tamp kan enten sidde løs eller formes til en bugt, som kvejlen kan hænges op i (herunder)
(1) Kvejl en længde reb op, så tampen er fri. Før den frie tamp op over kvejlen og derpå tilbage midt gennem kvejlen, så der dannes en lille bugt
(2) Før tampen mindst tre tørner om kvejlen og væk fra bugten Stik tampen gennem bugten. Skub tørnerne ind mod bugten, så tampen låses.
KVEJL LÅST MED BUGT
For at afslutte en kvejl med en bugt til ophængning fuldføres først Trin I (herover) Læg tampen dobbelt, så der dannes en bugt. Fuldfør Trin 2, men lav ternerne med bugten, og før enden af bugten gennem den oprindelige bugt, så kvejlen forsynes med et øje.
UDTRYK & UDSTYR
Binding af knuderne og knobene i dette site kræver - ud over en længde reb - kun, at man kender de udtryk, der bruges om et rebs forskellige dele og de figurer, det danner. De fleste knob kan bindes uden udstyr, men nogle få almindelige og mere specielle redskaber vil gøre nytte ved binding og afslutning af visse af dem.
UDTRYK
Udtrykkene i dette afsnit er kun nogle enkelte af dem, der gennem århundreder er udviklet af knobbindere. De beskriver de dele af et reb, der bruges på et bestemt trin under binding af et knob, og gør det lettere at skelne mellem de forskellige figurer, der dannes under opbygningen af et knob.
REBETS FORSKELLIGE DELE
En rebende, som aktivt bruges ved binding af et knob, kaldes tampen. Den resterende passive del af rebet kaldes den faste part.
FRITLIGGENDE KURVER
En tamp, der lægges dobbelt, tæt om sin faste part, danner en smal bugt. En rebcirkel danner en bred bugt, når blot ikke rebet krydses ved bugtens hals. Et øje er en rebcirkel, hvor rebets dele krydses.
TØRNER OMKRING EN GENSTAND
Et reb, der danner 1½ cirkel omkring en genstand eller et andet reb, danner en rundtørn. Et reb, der kun går rundt om den ene side af en genstand eller et reb, danner en tørn. (En række cirkler kaldes ikke for rundtørner, men blot tørner.)
UDSTYR
Udstyr til binding af knob kan fås i skibsprovianteringshandler. Brug sejlhandske til beskyttelse af hånden ved takling af reb med sejlnål, brug træpren til at adskille kordeler på stift reb og hulpren til åbning og indstik af kordeltampe på en splejsning. Et merlespiger er godt til at løse stramme knob op med. Afkap reb med en skarp kniv, og brug isolerbånd til midlertidige taklinger på tampe, så de ikke løber op.
Træpren Med spidsen skilles kordelerne på stift reb.
Hulpren. Det hule blad bruges til at tråde kordelerne på en splejs.
Merlespiger. Den stumpe spids bruges til at løsne parterne i en knude.
Sømandskniv. Den lige æg giver pæne snit.
Sejlnål Den trekantede spids er let at stikke ind i reb.
¨
Sejlhandske. Jernduppen bruges til at presse nålen ind med.
Isolerbånd bruges til midlertidige taklinger