Adam (efter den engelske arkitekt Robert
Adam 1728-92) retlinet romersk møbelstil i reaktion mod den snørklede rokoko.
Den engelske arkitekt og møbelkunstner Robert Adam
(1728-92) kaldes almindeligvis faderen til den engelske klassicisme. Han
arbejdede med klassicisme i sidste tredjedel af 1700-tallet, men forud herfor
ligger en periode, hvor han var en del påvirket af rokokoen, såvel den
kontinentale som den engelske repræsenteret ved Thomas Chippendale. Der er
bevaret enkelte møbler - således en sofa og et par armstole fra Adams tidlige
periode.
I udformningen minder de en del om franske rokokomøbler, men
ornamenteringen er højst ejendommelig, den består nemlig på sargen af romerske
akantusranker og muslingeskaller, som på sofaen flankeres af et par romerske
griffe. Tillige ses sfinxer. Ryggen er med fascesbundter, der for enderne og i
midten opsluges af akantusblade. Ryggens midtermotiv er en stor palmet, som
minder ikke så lidt om en muslingeskal. En del af ornamentikken er altså
klassicistisk.
Adams klassicisme er meget præget af den romerske antik, og
bl.a. hans stukarbejder er enestående fine, de består af spinkle spiralrullede
ranker med let akantus-bladværk samt palmetter og rosetter. Friserne, som han
arbejder med, er smykket med bukranier, festons, bladværk, urner, trofæer og
mæandere. Adam lærte under ophold i Italien en særlig stukteknik. Han
opbevarede recepten som en hemmelighed og gav den aldrig fra sig, men hvor
andre stukarbejder i tidens løb ofte er blevet svært medtagne, har Adams holdt
sig forbløffende velbevarede.
Adams møbler er ofte tilpassede de særlige rum, hvori det
var meningen, at de skulle stå, og eftersom Adam holdt meget af kurvede vægge,
måtte f.eks. hans sideboards have tilsvarende kurver, så de kunne passe i
interiøret. På samme måde var hans møbler ofte med gentagelse af de
arkitektoniske motiver, som fandtes i rummene. Gik der f.eks. en mæander
trekvart meter oppe på væggen, var det rimeligt, at også et mæandermønster gik
hen over en kommode i ganske samme højde. Eller han kunne på et skab gentage
stukloftets relieffigurer i billedskæringer.
( Undertiden kan denne nøje tilpasning til specielle rum la
Adams møbler til at virke lidt ejendommelige, hvis de flyttes til andre steder,
hvor der ikke er taget særligt hensyn til dem.
Blandt Adams nyskabelser inden for møbelkunsten kan nævnes
den halvrunde kommode og det halvrunde bord. Dertil skabte han et lyreformet
rygbræt til nogle af sine stole. Det efterlignedes senere - i empiren - mange steder
i Europa. Ellers arbejdede Adam med skjoldformede, næsten cirkelformede eller
ovale stolerygge, sjældent polstrede, men ofte med et spinkelt tremmeværk.
Også
firkantede rygge pryder nogle af hans stolemodeller. Er stolene med armlæn, er
disses forstøtter ofte elegant svungne, ligesom ryg og bagben kan have et
elegant svejf. Adams foretrukne møbelmateriale var mahogni eller satintræ, og
han benyttede ofte intarsia eller marketteri i antikke mønstre, undertiden
kunne de have karakter af malerier. På sarg og ben er der ofte kanneleringer.
Det var flere gange tilfældet, at Adam og Chippendale
arbejdede sammen på opgaver.
Efterlignere af Adams arbejder skabte Adamstilen, som også i
høj grad kom til at påvirke Nordamerikas og den kontinentale europæiske møbelkunst.
Antikvitetshåndbog, samlerobjekter, historie, info, reparation, restaurering, mønter, gamle huse, leksikon, stilarter, fagudtryk - Alt er samlet her i antikABC.dk
........................................................................................................................