af mønter har man antagelig brugt længe før, man beskæftigede sig numismatisk med materialet. I antikken og romertiden må man bl.a. have fremstillet afbildninger af de mønttyper, der skulle præges langt fra magtens centrum. Fra 1500-tallet, hvor de første numismatiske værker fremkommer, anvendtes træsnittet. Denne metode havde dog visse ulemper, idet de finere detaljer og reliefkarakteren ikke kunne gengives; men fra 1500-tallet vandt kobberstik og radering indpas, og dermed fik man nogle mere naturlignende gengivelser. I 1800-tallet kom litografiet, og med opfindelsen af fotografien udvikledes nye trykmetoder. Den i dag mest anvendte teknik er offsettryk og autotypi, som giver et meget fint rasterbillede. Fra ca. 1900-1930 brugte man ved udgivelsen af mange numismatiske bøger at tage gipsafstøbninger af de mønter, man ville afbilde. Dette skete af hensyn til spejlvirkningen i skinnende mønter eller for bedre at kunne gengive en mørk bronzemønt. Derved kunne tavler med mønter af forskellige metaller blive meget ensartede. Denne metode er fuldendt til referencekataloger, men bør ikke anvendes i forbindelse med auktionskataloger, idet det kan give et forkert indtryk af den aktuelle mønt.
Lit: SNT 1989 nr. 9/10 5.226-228.
..