Africana har været inspirationskilde for mange af 1900-tallets abstrakte kunstbevægelser i Europa. Figur i sortpatineret træ fra
Senoufo, Elfenbenskysten. Værdi ca.: KR. 90.000
Africana: samlebetegnelse for traditionel afrikansk
"brugskunst" oftest i form af masker eller figurer med kultisk
tilknytning. Fra kongedømmet Benin (sydlige Nigeria) ca. 1550-1650 kendes
smukke og meget kostbare bronzehoveder, men ellers er langt hovedparten af al africana
lavet af træ. Den stærkeste tradition for udformning af sådanne træskærerarbejder
fandtes i Vest- og Centralafrika.
Hvorvidt f.eks. en maske kan betegnes som "ægte"
eller ej, er ofte i højere grad et spørgsmål om baggrunden for dens tilblivelse
end et spørgsmål om dens alder. Der kendes således eksempler på masker fra første
halvdel af 1900-tallet, der alene er fremstillet med henblik på salg til
europæere, mens man kan finde fine stykker fra efter anden verdenskrig skabt
til brug som traditionelle rituelle dansemasker.
,
Antikvitetshåndbog, samlerobjekter, historie, info,
reparation, restaurering, mønter, gamle huse,
leksikon,
stilarter, fagudtryk - Alt er samlet
her i antikABC.dk
........................................................................................................................