græsk gudinde for skønhed, kærlighed og frugtbarhed; hos romerne kaldet Venus. I arkæisk kunst fremstillet med klæder, i den klassiske epoke fuldstændig nøgen eller med blottet bryst. Blandt de skønneste skulpturer fra oldtiden er Afrodite fra Melos (Louvre). Andre berømte statuer af hende er den medicæiske Afrodite (Firenze), den kapitolinske Afrodite (Rom) og Afrodite Kallipygos (d. e. Afrodite med den skønne bagdel) i Neapel.
Malerkunst: Botticelli, Rafael, Rubens. (Se Venus).