Frankrig, Philipp V (1316-1322): Agnel d'or u.år.
Fransk guldmønt, der første gang er præget i jan. 1310 under Philippe IV Le bel (1285-1314), og hvis teoretiske vægt var 4,136 g. (59 1/6 stk. på en 24 karat mark). V. Schrötter angiver tallet til 58 1/3 stk. Mønten har sit navn efter det latinske »agnellus« (lille lam), og den er sidst præget i 1322 under Charles IV Le bel (1322-1328). Typen blev efterpræget i Belgien og Holland, hvor den gik under navnet gouden lam eller kleine lam (lille lam) i modsætning til den lidt tungere »grote lam« (store lam), hvormed hentydedes til mouton d'or.
..