Ahorn: en træfamilie bestående af ca. 50 arter, hvoriblandt kan
nævnes almindelig ahorn, ær, sølvahorn, spidsløn og sukkerløn også kaldet
fugleøjetræ. Sycamore er en betegnelse, som både dækker flammet ahorn og
morbærfigentræ.
Ahorn er et splinttræ, den hvidlige splint og kerne går
næsten umærkeligt over i hinanden. Det har fine porer, ret tydelige vækstringe
samt marvstråler, der kan fremtræde som et rødagtigt spejl. Træet er hårdt, men
ganske behageligt at forarbejde og får en glat, smuk overflade. Ahorn-møbler,
der står lyst, er tilbøjelige til at få en lidt kedelig gul farve.
Stammeknuder
giver en smuk masur, som er efterspurgt til drejerarbejder, finer etc. Man
kalder den undertiden valbirk, selvom den intet har med birk at gøre.
Ahorn har allerede i gotisk tid været et almindeligt
møbeltræ, men på grund af dets evne til at gulne, har man siden hovedsagelig
brugt det indvendig i møbler, hvor det ikke får så meget lys, eller som
blindtræ; det har i øvrigt gjort sig gældende som drejertræ samt indfarvet som
erstatning for ædlere træsorter. Også til strygeinstrumenter har man
foretrukket ahorn, det smukt flammede træ på violiner er ahorn.
Ahorn (Acer pseudoplatanus) er et stort, løvfældende træ med
grove grene og håndlappede blade. På grund af artens store hårdførhed,
tålsomhed over for beskæring og kronebygning bruges den ofte som allé- og
bytræ. Dens frugter er de kendte, vingede "helikoptere". Ahorn kaldes
også Ær eller Valbirk.
Æren
kan skelnes fra den lignende spidsløn ved fx at brække en bladstilk. Spidsløn
har hvid mælkesaft, mens ærens saft er vandklar.
Beskrivelse
Ahorn er et stort, løvfældende træ. Væksten er først kegleformet,
men den bliver senere mere afrundet. Grenene er stive og oprette. Stammen er
ofte gaffeldelt. Barken er først brun og glat. Senere bliver den gråbrun, og
til sidst er den afskallende i flager med rødbrun underbark. Knopperne er modsatstillede,
tilliggende, spidse og grønne. Bladene er håndlappede med afrundet tilspidsede
lapper og ligeledes spidse sammenløb mellem lapperne. Bladranden er savtakket.
Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er grågrøn. Høstfarven er brun eller
gul. Bladstilken er rød.
Blomstringen finder sted sidst i maj kort efter løvspring. Blomsterne
er grønne og sidder samlet i hængende klaser. Til sammenligning er blomsterne
gulgrønne i den næsten ens udseende løn og lønnens blomster sidder i oprette halvskærme.
Ærens frugter er de kendte, vingede "helikoptere". De modner og spirer
villigt i Danmark. Frugterne kan kendes fra spidsløns ved at sammenligne
vinklen, som de to frugter i helikopteren danner. Ærens frugter danner en
vinkel på mindre end 90 grader, mens løns frugter sidder i en vinkel på næsten 180
grader.
Rodnettet er højtliggende med tæt forgrenede hovedrødder og
masser af finrødder. Arten er tilbøjelig til at danne højtliggende
"kvælerrødder". Skud, knopper og blade indeholder klar saft. Træet
danner ofte tveger med indgroet bark.
Ahorn ved
Anvendelse
Unge planter og skud ædes af vildt. Ær spreder sig let med
utallige frøplanter, og den bør ikke plantes, så den spreder sig ind i skov.
Derimod anvendes træet meget som allétræ og parktræ, og det bruges også i læhegn.
Derimod er det ikke særligt velegnet som bytræ på grund af de højtliggende
rødder.
Det er muligt at tappe saft fra træet og koge sirup deraf.
Træet angribes af cinnobersvamp og af visnesyge (Verticilium
dahliae).
Ahorn bliver også anvendt til produktionen af elektriske og
akustiske guitarer. Både guitarens krop og hals bliver ofte lavet af ahorn.
Kulturhistorie
Ordsprog: "Æren er det fejreste Træ i Skoven"
(æren = Ær = Ahorn; fejreste = fagreste = smukkeste).
Hjemsted
Arten er naturligt hjemmehørende i Kaukasus, samt i det
sydlige, centrale og vestlige Europa.
Ær antages almindeligvis at være indført i Danmark af skovrider
von Langen i 1700-tallet. Nye undersøgelser viser dog, at arten er naturligt
hjemmehørende i Sydjylland, på Sydfyn, Lolland-Falster og i Sydsjælland.
Der findes vidnesbyrd om Ær i en hel del gamle stednavne,
bl.a. Ærskov, Ærhave, Ærholt og Ærfælde – der har med skov eller skovrydning at
gøre; de er formentlig fra før 1300. Navnet Ærø indeholder sandsynligvis også
mindelser om Ær. Og der er kulturhistoriske vidnesbyrd om, at Ær har været
brugt til træskoskæring på Ærø i ældre tider.
Økologi
Træet danner blandingsskov med fx ask, bøg og småbladet lind
på fugtig og mineralrig jord. Ær optræder ofte som pionertræ i skove, haver og parker
på grund af sin overvældende frøsætning. Træet trives i meget lys, men tåler
også nogen skygge, og giver selv som ung en del skygge. Træet skades ikke af
vind og kun sjældent af frost. Ær klarer sig godt på mange forskellige
jordtyper, også helt ud til kanten af blødbundsarealer, men foretrækker muldrig
bund.
Vrapač
nationale naturreservat ligger på Moldaus højre bred ca 2 km vest for byen
Litovel i Olomouc-regionen, Tjekkiet. Stedet ligger i knap 240 m højde, og her
findes næsten urørte skove på områder, der ofte er oversvømmede. Disse skove
rummer et plantesamfund, hvor arten vokser sammen med bl.a. ask, alm.
guldstjerne, vintergæk, gul anemone, hulrodet lærkespore, hvid anemone, navr, ramsløg,
skærmelm, småbladet elm, småbladet lind og stilkeg.
Antikvitetshåndbog, samlerobjekter, historie, info,
reparation, restaurering, mønter, gamle huse,
leksikon,
stilarter, fagudtryk - Alt er samlet
her i antikABC.dk
........................................................................................................................