Akvatinta [akva'tinta] (italiensk farvet vand)
1. laveringsfarve af tusch, bister eller sepia opløst i
vand,
2. radering med af tonede skyggeflader opnået ved at overdrysse
trykpladen med harpiks- eller asfaltkorn inden ætsningen.
Et stykke grafik der kan minde om en sepiategning, men er en speciel form for dybtryk. I stedet for streger ætser man flader, der, alt efter hvor længe de ætses, giver forskellige toner i gråskalaen.
akvatinta: en poleret metalplade (kobber eller messing)
påføres en grund, som imidlertid ikke er helt tæt, men jævnt fyldt med porer,
igennem hvilke en syre kan trænge ned til pladen. Ved nu at male på grunden med
en syrefast lak eller voks, kan man sørge for, at visse partier forbliver
uætsede, og ved hele tiden at ændre på eller supplere de således dækkede
partier, kan man ved gentagne ætsninger frembringe et motiv i pladen, som siden
kan trykkes på linje med et kobberstik. Metoden opfandtes i 1768 af
franskmanden J.B. le Prince.
Antikvitetshåndbog, samlerobjekter, historie, info,
reparation, restaurering, mønter, gamle huse,
leksikon,
stilarter, fagudtryk - Alt er samlet
her i antikABC.dk
........................................................................................................................