Finkornet, gennemskinnelig, marmoragtig varietet af gips. Brugt til skulpturer, krukker, smykker m.v., men fortrængt ved porcelænets udbredelse.
Alabast [Ala'bast] - hvid, gennemlyselig bjergart, hvoraf der findes 2 slags: kalk- og gipsalabast. Brugt siden antikken som materiale til statuetter, skåle og lign., men siden det XIX. årh. mest til udsmykning.
Alabast er navnet på to forskellige mineraler: en
slags kalciumkarbonat og en slags kalciumsulfat – også
kaldet gips. Mineralet er tæt, finkornet, gennemskinneligt og hvidt eller
marmoreret.
Kalciumkarbonat-udgaven af alabast blev anvendt til
skulpturelle arbejder, små parfume-beholdere, vaser og mindre, religiøse
genstande i det gamle Egypten og Mesopotamien. I farao Seti
I's gravkammer nær Theben var en sarkofag udhugget af ét
stort stykke hvid alabast.
I Europa er gips i mindre grad anvendt til
skulpturelle arbejder, prydgenstande og armaturer fra Middelalderen til
i dag. Skæres alabast tyndt, kan det anvendes som små ruder i vinduer; de ses i
middelalderkirker i Italien. Mineralet findes bl.a. i Italien og
ved Isfjorden på Svalbard.
Alabast - naturgips med finkornet eller trådet struktur, oftest af lys farve, hvidlig, gullig, rødlig, grålig eller brunlig. Materialet kan være skjoldet eller året og minde en del om marmor. A. er blødt og let at tildanne, hvorfor det har været et yndet materiale til skulpturelle arbejder, således lavede man i middelalder og renæssance ofte altertavler med felter af a. Ydermere er a. gennemskinnelig og har derfor været anvendt til lampeskåle. De bedste kvaliteter stammer fra Toscana i Italien. A. er tungt opløseligt i vand, derfor bør vask af a-genstande indskrænkes til et minimum, og de bør aldrig stå fugtigt.
Antikvitetshåndbog, samlerobjekter, historie, info,
reparation, restaurering, mønter, gamle huse,
leksikon,
stilarter, fagudtryk - Alt er samlet
her i antikABC.dk
........................................................................................................................