Albus

Køln, Philipp II von Dhaun-Oberstein (1508-1515): Alhus 1514.

Albus: Latin for hvid. Den tyske weisspfennig (denarius albus). Albus var en groschen lignende mønt, der blev præget siden midten af 1300-tallet forskellige steder i Tyskland, bl.a. Køln, Mainz, Pfalz og Trier. Navnet weisspfennig hentyder til møntens relativt høje sølvindhold, der gav den en hvid farve, i modsætning til billon mønter, der har hovedvægt af kobber, og som derfor er mørke. De rhinske albus, der først blev kaldt tournos groschen, turnose eller tournos, havde deres forbillede i de franske gros tournois, og i den første tid lå de i stil tæt op ad de franske med kors inden i en dobbelt skriftrække. Senere blev typen stærkt varieret med våbenskjold, afbildninger af møntherren eller hellige personer og Kristusfremstillinger. Disse typer, der blev indført henimod slutningen af 1300-tallet, var noget lettere end de tidligere og gjaldt 24 pfennige, hvilket altså var en dobbeltschilling. De albus, som blev præget i forening af de rhinske kurfyrster, benævnes rader albus. Albus mønten udspillede sin rolle som hovedmønt omkring midten af 1500-tallet, da daleren holdt sit indtog. Albus blev senere (slutningen af 1600-tallet) til en underlødig skillemønt, der især i Trier fra omkring 1625 blev udmøntet i et enormt antal - de såkaldte petermännchen. De sidste albus mønter, der er præget, er 4 og 8 dobbelte albus fra 1739, men med indførelsen af Leipziger møntfoden ophørte brugen af albus som møntenhed.

 Antikvitetshåndbog, samlerobjekter, historie, info, reparation, restaurering, mønter, gamle huse, leksikon, stilarter, fagudtryk - Alt er samlet her i antikABC.dk