Alexandrit: en af de "nyere" ædelstene, den siges
at være fundet første gang i Ural på zar Alexander II's 18-års fødselsdag d.
29. april 1836.Alexandrit er en chrysoberyl, og det karakteristiske ved den er,
at den i sollys er grøn, medens den ved kunstigt lys bliver rød; af samme grund
havde den i Rusland øgenavnet "zarens garde", den var nemlig også
grøn om dagen og rød om natten. Alexandrit forekommer sparsomt i Ural, på Sri
Lanka og i Brasilien. Den er, især hvis farverne er klare og rene, uhyre
kostbar, de bedste alexandrit er fra Ural.
En alexandrit, hvor enkelte aluminiums-ioner er afløst af krom-ioner. Alexandrit
har changerende farver; grønblå i dagslys, og rødlig i kunstlys, også beskrevet
som “en smaragd
om dagen, og en rubin
om natten”.
Alexandrit smykkesten har en hårdhed på 8,5
Denne sjældne ædelsten er opkaldt efter den russiske zar
Alexander II (1818-1881). Da de første krystaller blev opdaget i april 1834 i
smaragd minerne nær Tokovaya floden i Ural Bjergene var der ingen ende på
begejstringen fra eliten i Rusland og selvfølgeligt skulle den sjældne og
ekstraordinære ædelsten have et royalt navn. Selvom alexandrit er en
forholdsvis ny opdaget ædelsten har den en nobel historie. Da den, afhængig af
lyskilden, både er grøn og rød.
Alexandrit næsten lige så hård som safirer og er velegnet
til brug I smykker. Værdien vurderes først og fremmest på farveskiftet. Jo
større farveskiftet er jo mere kostbar. De fineste eksemplarer viser en intens
blå-grøn farve i dagslys og en lilla-rød farve i kunstig lys. Hvis oprindelse
samtidigt er Rusland taler vi om enorme sjældenheder der kan koste tocifrede
million beløb.
Alexandrit er en ædelsten for eksperter og entusiaster. Det
er en sten der umiddelbart ikke viser sine unikke og kostbare egenskaber. Først
når stenen flyttes fra en lyskilde til en anden fremkommer det fantastiske
farveskift. Det er virkeligt meget betagende og er man først blevet tilhænger
af disse egenskaber er det en livslang beundring. Alexandrit siges at forøge
kreativitet.
Som mange andre ædelstene blev alexandrit dannet for
millioner af år siden i metamorfiske omgivelser. Men modsat mange andre
ædelstene kræver dannelsen af alexandrite meget specielle geologiske
betingelser. Beryllium, som er det dominerende element i chrysoberyl og krom
der er det farvende element i alexandrite har så forskellige kemiske egenskaber
at de normalt ikke integrere med hinanden. Derudover findes de 2 elementer
normalt slet ikke i samme stentyper. Så ikke kun har naturen bragt de 2
elementer sammen men derudover har det anden mest almindelige element i jordens
skorpe, silica (kisel) ikke måtte blandes i de kemiske elementer ved dannelsen.
Ellers ville det have blevet en smaragd.
Antikvitetshåndbog, samlerobjekter, historie, info,
reparation, restaurering, mønter, gamle huse,
leksikon,
stilarter, fagudtryk - Alt er samlet
her i antikABC.dk
........................................................................................................................