Logo

Altan og balkon - Murstensrækværker og murafslutninger

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
På ældre murstenshuse, hvor karnap og altan er udført på samme tid som huset, er det normalt at opmure et rækværk som en massiv helstens væg, der står i forkanten såmurflugten holdes. Denne stump massive mur udsættes, som havemuren og skorstenen, for en direkte påvirkning af vind og vejr uden beskyttelse af et tagudhæng.
Det øverste lag er mest udsat for variationer i temperatur og fugtighed, og gennembrydes det først, løber vand ned i muren, der frostsprænges.
Det er derfor vigtigt at det øverste lag, hvad enten det er tegl, beton eller natursten, holdes adskilt fra det underliggende murværk, så de større bevægelser i det øverste lag ikke rykker det underliggende murværk fra hinanden. Glidelaget bør samtidig udføres så det virker som fugtspærre.
Under øverste lag og lige under glidelaget bør indlægges en vandnæse, der kan lede vandet fri af muren. Underkanten bør være plan, så afdrypningen sker i hele længden og ikke koncentreret på enkelte punkter. Vandnæsen kan undlades hvis det øverste lag rager mindst 3 cm ud til hver side og er forsynet med en dryp rille på undersiden, så vandet kan dryppe frit ned ad væggen.

Udførelse af afdækning og glidelag
Fjern resten af tidligere afdækning eller det øverste rulleskifte. Alle løse sten i det underliggende lag tages op og afrenses. Murværket fugtes inden stenene igen mures i en KC 50/50/750 mørtel (se "Mørteler"). Latl mørtelen tørre en dags tid. To striber plastisk kit eller anden egnet fugemasse lægges 1 cm fra murværkets yderkant. Tryk løskanterne fast i kitten og afret dem så vandnæsen står vandret. Fugerne skal klemmes så tynde som muligt, men med komprimeret fugemasse overalt. Udlæg et mørtellag, der afrettes i plan med løskanternes overside, såoverfladen er uden buler eller lunker. Lad afretningen tørre en dag eller to. Udlæg en fugtspærre på afretningen, bestående af asfaltpap, der er tilskåret i en bredde på ca. 4-5 cm smallere end murtykkelsen. Overlæg skal være mindst 10 cm. Bedre er det at benytte en svejsetagpap, der brændes fast.

Afslutning med rulle skifte
Rulleskifter bør ikke udføres i frostvejr. Der skal mures med fyldte fuger og stenene skal fugles først. Kontroller arbejdets regelmæssighed ved at slagte en henmuret sten. (Se "Kontrol af murerarbejdets kvalitet" ).
Fugerne på oversiden kradses lidt ned når mørtelen er tørret for at opnå et fald fra midten og ud mod kanterne.
Rulleskiftets fuger er meget udsat for nedbrydning og sten i yderkanter arbejder sig ofte løs. Når det sker, nedtages og afrenses de yderste 4-5 sten, der rengøre s grundigt for støv. Stenene fugtes inden de igen henmures. For at få dem til at hæfte bedre, kan de henmures som rygningssten. (Se "Oplægning af rygningssten i mørtel" ).

Afslutning med betonafdækning
Afslutning med betonafdækning er mere vejrfast end rulleskiftet og kan derfor også benyttes til skorstene, hvor bagkanten normalt støbes lidt skråt, så lysningen øges en smule.
Over svejsetagpappet bygges en støbeform hvis bagkant er 2 cm højere end forkanten, der skal være mindst 5 1/2 cm høj. ._.
Bland beton i forholdet 1 del cement til 2 dele skarpt grus og 3 dele sten plus eventuelt farve. 1 pose cement giver ca. 125 liter beton.
Efter grundig blanding fyldes betonen i støbeformen, hvor der stampes så der ikke siden kommer lunker. Arbejdet skal foregå uden afbrydelse indtil overkanten kan rettes af med en retskede, der trækkes hen over støbeformens kanter. Når betonen i løbet af en uge er hærdet fjernes støbeformen. Under hærdningen bør betonen være dækket med fugtige klude eller sække.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.276 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her