Logo

Altona mønter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Altona mønter

 

Efter at møntværkstedet på Rethwisch Slot blev lukket i 1770, besluttedes det at oprette et nyt i Altona, som skulle »slå specier og andre for handelen fornødne fremmede guld-og sølvmønter«. Den nye Mønt udsendte sine første mønter i 1771 (dukat og christiand'or), og møntstedet fik stor betydning for Slesvig-Holsten. På Altonamønten er også præget mønter for andre end den danske stat, idet især Oldenburg her fik slået en del forskellige typer. I 1798 blev der slået småmønter for byen Jever, og hamburgske dukater. I 1861 prægedes de sidste mønter i Altona, og i 1863 blev Mønten nedlagt og maskinerne flyttet til København.


Altona mønter


Mens Den kongelige Mønt i København kun synes at have præget en eneste fremmed mønt, nemlig den finske 1 markka 1922, der også korrekt bærer Den kongelige Mønts mærke, hjertet, idet islandske mønter 1922-1940 samt grønlandske og dansk vestindiske mønter næppe kan betegnes som fremmede, blev der på den danske Mønt i Altona præget en lang række udenlandske, især hamburgske mønter, der udmøntedes i den relativ korte periode, som denne møntfabrik eksisterede i. Den i 1830 i Altona udmøntede Zweidrittel for Lauenburg kan, tilsvarende som for øvrige udmøntninger til bilandene, ikke betragtes som en fremmed mønt.

 

Den kongelige Mønt i Altona oprettedes 1771 og fra den umiddelbart forinden nedlagte Mønt i Rethwisch overførtes denne Mønts redskaber. Mønten i Altona virkede indtil 1863, hvor den nedlagdes, hvorefter alt brugeligt overførtes til Mønten i København. Af de fra Rethwisch overførte ting, antages enkelte dele at stamme helt tilbage til den gamle gottorpske Mønt i Tönning, hvorved tingene således må have ført en omskiftelig tilværelse. Under den første slesvigske krig, var Mønten i Altona i den slesvig-holstenske provisoriske regerings besiddelse. Hermed følger en liste over de i Altona prægede fremmede mønter.

 

Stemplerne til mønterne 1775 og 1776 blev skåret af Johan Ephraim Bauert, der signerede flere af dem med sit initialbogstav B. Betegnelsen "Påstået sølvafslag af Pistol" skyldes, at guldmønt og sølveksemplar ikke er stempelidentiske. 


Altona mønter Antikvitetshåndbog, samlerobjekter, historie, info, reparation, restaurering, mønter, gamle huse, leksikon, stilarter, fagudtryk - Alt er samlet her i antikABC.dk

 

........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.971 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her