Altona - tyske køkkenkrukker med dekorationer i smukkeste
Jugendstil og fra tiden (ca. 100 år gamle). Sago, Sukker, Ris, Rosiner
(Corinthen/Korender) samt Byggryn (Graupen).
Altona-fabrikken (1765-1804) var længe den mindst kendte af de slesvig-holstenske fajancefabrikker, men en række fund i 1963 og senere har kastet lys over fabrikken og dens produktion: brugsfajance i blåt og mangan og til at begynde med også ovne. Det sjældent forekommende fabriksmærke er aldrig anbragt i bunden som ellers, men midt over- eller forsidens dekoration. Det består af porten med de tre tårne i Altonas byvåben, mere eller mindre tydeligt udført.
I lang tid vidste man praktisk taget intet om fabrikken og
dens produktion, og man kendte ingen sikre stykker derfra. En række
udgravninger i 1960'erne har imidlertid bidraget til at kortlægge produktionens
omfang og karakter. Den har omfattet forskellige brugsting fra tallerkener og
fliser til kakkelovnsopsatser. Dekorationerne er blå eller mangan, og mærket - byen
Altonas tre tårne - indgår ofte i en dekoration, eller man tager det for en
sådan, da det kan være meget flygtigt malet.
Antikvitetshåndbog, samlerobjekter, historie, info,
reparation, restaurering, mønter, gamle huse,
leksikon,
stilarter, fagudtryk - Alt er samlet
her i antikABC.dk
........................................................................................................................