amulet (fra arabisk hamalet, hængesmykke) båret som
beskyttelse mod ulykker.
Amulet [amu'let]: det, man bærer på sig, eller også fra græsk amylon:
mel, der ikke er malet på mølle), hængesmykke, måske af dyrisk materiale, men i
øvrigt fremstillet af alle mulige stoffer, båret som beskyttelse mod onde
ånder, sygdom o.l.
amulet: siden oldtiden har mennesker båret amuletter som
værn imod sygdom og ulykker og til befordring af held og sundhed. Fra dyreriget
har man hentet tænder, kløer etc., for at bæreren gennem dem kunne få del i det
pågældende dyrs egenskaber. Også planter eller plantedele fandt stor
anvendelse. Mest yndede har dog altid ædelstenene været, fordi de tillige har
kunnet tjene som smykker. Voks fra alterlys, en lok hår, små stumper af ben fra
en helgens skelet, magiske tegn og nedskrevne besværgelser har ligeledes været
båret som amuletter.
Forskellen på amuletter og talisman er, at medens amuletter
for det meste dækker et større område af velsignelse eller beskyttelse, er
formålet med en talisman kun at gavne i en bestemt forbindelse. Charm er et
engelsk ord for amuletter. I dag bruges det tillige om små pyntegenstande såsom
vedhæng til smykker, hvor det nok er tvivlsomt, om de tillægges nogen betydning
som amuletter.
Odin amulet
En amulet (af latin amuletum, uvis oprindelse) er en
genstand som bæres - typisk i snor om halsen eller i lommen - som magisk beskyttelse
mod ondt, såsom sygdom og ulykke, eventuelt også for at opnå kraft og lykke. En
amulet kan være et smykke eller et erobret trofæ, eksempelvis kløer og tænder
fra vilde dyr, sten eller mineraler.
Tidligere er udtrykkene lønværge og trylleværn også blevet
brugt om en amulet. Sejrssten var eftertragtede amuletter; i folketroen rugede ravnen
sine æg ud med en sejrssten, der ville give sin ejermand lykke, og dertil var
til hjælp ved svære fødsler. I Didrik af Berns saga berettes om kong Nidungs
bekymring for at tabe et slag, fordi han ikke havde sin sejrssten hos sig. Han
lovede sin datter og tredjedelen af riget til den mand, der kunne bringe ham
stenen inden den følgende dag, da slaget skulle stå. Det klarede smeden Velent,
ved at låne den rappe hest Skemming. I den samme saga berettes også om Sigurd,
der vil gå til ro efter at være blevet såret i kamp; desuden var han kommet i
tanker om, at han havde "glemt sin Sejrssten hjemme".
I vikinge- og merovingertiden var torshammere særlig udbredt
i hele Nordeuropa.
Amulet vedhæng af 14 kt. guld, front dekoreret med
blomsterciselering. L. 30 mm., vægt ca 3,5 g.
Kan åbnes og der kan indsættes billeder i bund og låg.
Antikvitetshåndbog, samlerobjekter, historie, info,
reparation, restaurering, mønter, gamle huse,
leksikon,
stilarter, fagudtryk - Alt er samlet
her i antikABC.dk
........................................................................................................................