Anamorfotisk billede. Bendix Grodtschilling (1655-1707). Otte oldenborgske konger og dronning Sophie Amalie bliver - når billedet betragtes gennem en prismekikkert - til et portræt af Christian V (ABR).
Anamorfotiske billeder: motiver, der er tegnet eller malet
så stærkt fortegnet, at man med det blotte øje knap kan se, hvad de
forestiller. En del af disse billeder er imidlertid sådan konstrueret, at hvis
man anbringer en spejlglascylinder i deres midte, fremtræder motivet rigtigt på
cylindrens side. Undertiden har man camoufleret et særligt motiv i et andet
tilsyneladende naturalistisk billede, eller man har malet en række naturalistiske
billeder i en rundkreds, men når cylindren tages i brug fremtræder et helt nyt
motiv i den. Anamorfotiske billeder var en del brugt i renæssance og barok. Som
legetøj og med trykte motiver forekommer sådanne stykker op mod vor egen tid.
Antikvitetshåndbog, samlerobjekter, historie, info,
reparation, restaurering, mønter, gamle huse,
leksikon,
stilarter, fagudtryk - Alt er samlet
her i antikABC.dk
........................................................................................................................