Et navn, der ofte er tillagt mønttyper visende den hellige
Andreas med sit X-formede bjælkekors. Der er i Europa præget mange typer med
dette motiv. Fra Danmark kendes Fr. I.'s Husum mark, ½ mark og ¼ mark (Galster:115-117)
fra 1514. De første andreasmønter er præget af Karl den Dristige af Brabant
(1467-1477) – se: andreasgylden. Mest kendt er de andreastalere, der siden
omkring 1535 er præget i St. Andreasberg for greverne af Hohnstein. Byen kom
siden ind under Braunschweig-Lüneburg, og her er præget mange forskellige
mønttyper med dette motiv - både talere og deres underdelinger og dukater og
kobbermønter. Typen træffes så sent som i begyndelsen af 1800-tallet.
Kurfyrsterne af Hannover har præget andreasmønter, og en række russiske 2
rubler fra Peter den Store, Katarina I og Peter II bærer også dette motiv, og
det samme er tilfældet med nogle russiske handelsdukater 1749-53.
..