Alle engelske konger havde i perioden 1154-1453 interesser i
Frankrig. De var hertuger og lensherrer af Aquitaine, grever af Poitou,
lensherrer af Issoudun, og de var eller foregav at være konger af Frankrig selv
og har i denne egenskab præget mønter.
Mønterne fra disse områder, hvad enten
det er kongelige udmøntninger eller feudalmønter, kaldes anglo-galliske mønter
- en betegnelse, der blev brugt så tidligt som 1757 af Ducarel. Det hele
skyldes, at ægteskabet mellem Louis VII af Frankrig og Eleanor blev annulleret,
hvorefter hun i 1152 giftede sig med Henry Plantagenet, der var hertug af
Normandiet samt greve af Anjou, Maine og Touraine. Denne hertug blev engelsk
konge i 1154 under navnet Herry II, og dermed var forbindelsen skabt mellem
England og de nordøst-franske områder. I disse kontrollerede områder er præget
både guld-, sølv og billonmønter på henved 20 forskellige møntsteder, herunder
også Paris. Blandt sølvmønterne var det: obol, denier, gros, blanc, sterling,
hardi d'argent, florette etc. og blandt guldmønterne: ecu d'or, florin, leopard
d'or, guyennois d'or, chaise d'or, pavillon d'or, hardi d'or, talbot, salut
d'or, agnel d'or og angelot. Af dette ses, at det fortrinsvis var kopier af
franske mønter, der blev præget.
Lit:
E.R.Duncan Elias: The Anglo-Gallic Coins. Paris/London 1984; Andrew Coltee
Ducarel: A Series of above two hundred Anglo-Gallic or Norman and Aquitain
Coins of the ancient kings of England, London 1757.
..