Lille sølvmønt på under 0,5 g. Første gang udmøntet 1344 af
bispedømmet Basel. Det var en næsten firkantet hulpenning med portræt af en
biskop mellem bogstaverne B og A. Dens navn er antagelig afledt af det latinske
»angustus«, der betyder tynd, smal eller lille. I 1366 fastsattes vægten til
0,366 g med finhed 0.964.
Efter at det biskoppelige møntværksted 1373 var overgået til
byen Basel, ændredes motivet til byvåbnet: Baslerstaven (Baselstab), hvorefter
disse penninge kaldes stabler. Fra Basel fandt mønten udbredelse i store dele
af Schweiz. Fra 1424 sloges den i Zurich, men dens finhed faldt til ca. 0.500.
I Luzern kaldtes den »bäggerli angster«. I 1700 og 1800-tallet er den igen
præget i visse dele af det centrale Schweiz (Luzern, Schwyz og Zug), men nu som
billon eller kobbermønt. 1 gulden=40 schillinge=120 rappen=240 angster. Mønten
er sidst præget i Schwyz i 1846.
..