Ask

på unge træer er der ingen skarp overgang mellem splint og kerne, som begge er hvidlige. Når træet bliver ældre, antager kernen imidlertid en gråhvid tilolivenbrun tone. Veddet er både hårdt, elastisk og bøjeligt. Det har vist sig velegnet til hestevognskarosserier og hjul, til bødkerarbejder, skafter, årer, ski og møbeltræ. Af ung a. fås en smuk hvidlig finér, ungarsk a. har en flammet finer, som især i Frankrig var højt i kurs i 1700-tallet. Veddet kan forekomme i grønlige varianter, og disse stykker var meget efterspurgte til såvel intarsia som marketteri.
Orientalske a. med rødbrunt ved har der fundet stor anvendelse som møbeltræ og eksporteredes i 17- og 1800-tallet til Europa, hvor man værdsatte det til finering af bedre møbler. De sammenstilledes her ofte med finér af den amerikanske sortask, hvis ved varierer fra lysebrun til mørkebrun. Sidstnævnte ses undertiden også kombineret med valnød.