Byzans,
Andronicus I. Comnenus (1183-1185): Billon Aspron trachy.
(flertal:
Trachea). Oprindelig hvid skålformet mønt. Electron aspron trachy er
nutidens betegnelse for en mønt indført 1092 som led i Alexius I's opgør med
det tidligere møntsystem.
Der indførtes en ny serie af skyfate mønter som omfattede
guld hyperpyron, electron aspron trachy= 1/3 hyperpyron samt en billon aspron
trachy (6% sølv) = 1/48 hyperpyron. Dette system fungerede i hele 1100-tallet,
dog blev billon aspron trachy forringet under Manuel I's regeringstid, så dens
værdi faldt til kun 1/184 hyperpyron. Electron aspron trachy blev i slutningen
af perioden under Isaac II 1185-95 også forringet og blev efter 1204 en sølv
trachy, præget frem til ca. 1282.
Billon aspron trachy blev en kobber trachy, fortsat præget
under de latinske kejsere (1204-61) og i det genoprettede byzantinske rige.
Under Andronicus II (1282-1328) blev nominalen gradvis flad, formentlig under
vestlig designindflydelse. Det er formentlig den samme kobbernominal, der
fortsætter til Konstantinopels fald.
..