Det modsatte af:
symmetri; om modstillede dele i en fremstilling, som ikke er spejlvendte
gentagelser af hinanden.
Ved symmetri forstås, at en tings ene halvdel i lodret deling svarer så nøje til den anden, at de ville dække hinanden, hvis man tænkte sig tingen foldet sammen om midteraksen. Asymmetri vil sige at de to dele ikke kan dække hinanden, de er altså ikke ens.
I modereret form var asymmetri almindelig i gotikken, hvor f.eks. et skabs eller en kistes fyldinger ofte alle havde forskelligt mønter.
Selv i renæssancen kunne det være vanskeligt at følge symmetriens krav; f.eks. vil møbelfyldinger med bibelske skæringer næppe være ens, og der kan tillige være tale om visse forskelligheder i de bærende konstruktioner, hvad enten der nu er tale om hermer, attanter eller karyatider. Alligevel søger man i renæssancen i højere grad end i gotikken at
gøre de forskellige motiver så ensartede som muligt, så der kommer god balance i møblet.
I barokken overholdes den strengeste symmetri, men i rokokoen bliver asymmetri mere eller mindre fremherskende. I den franske rokoko kommer asymmetri ikke så stærkt til udtryk som i den tyske og danske, der igen hvad asymmetri angår står tilbage for sydeuropæisk og sydamerikansk rokoko. Man kan iagttage a. f.eks. på billed- og spejlrammer, men undertiden skyldes asymmetri der kun, at genstanden er revet ud af sin normale sammenhæng. Det var således almindeligt, at man havde spejle og billeder - mest portrætter - parvis, og rammerne er da ofte skåret således, at de tilsammen udgør en symmetrisk helhed.