maleri på bagsiden af glas med kolde uigennemskinnelige farver. Man ser altså maleriet, når lyset falder på glasfladen, og bagglasmaleri adskiller sig i så henseende fra det transparente glasmaleri, som først opnår fuld skønhed, når lyset bagfra falder igennem det.
Bagglasmaleri har været kendt siden omkring år 300, og i Europa var det meget anvendt i højerestandskunsten i 15- og 1600-tallet; det brugtes således til andagtsbilleder, relikviebeholdere, kabinetter etc. I 1700-tallet og fremefter var bagglasmaleri meget brugt i folkekunsten, ikke mindst i Central- og østeuropa. Herhjemme kender vi bl.a. bagglasmaleri fra de såkaldte »Ærøspejle«; de stammer fra empiren, og der er marmormalet bag på glasset. I øvrigt kunne de malede virkninger forstærkes, hvis der ind imellem pålimedes glasset sølv- eller guldblade.