balda'kin [af Baldak, det middelalderlige navn på Bagdad]; oprindelig
en slags guldindvirket tøj fra Bagdad, nu om
1. tag af tøj, træ eller sten over alter, trone etc.,
2. bæreskærm med flere bærestænger,
3. loftsroset til lampeophængning.
Himmel af stof. Oprindelig den italienske betegnelse for silkestof fra Baldac, d.v.s. Bagdad. Baldakiner anvendes som æreshimle i kirker, ved religiøse optog, i forbindelse med tronstole og som sengehimmel. I arkitekturen betyder b. det faste tag over f.eks. prædikestole eller statuer.
Baldakin - betegnelsen skriver sig oprindelig fra det fornemme silkestof, som man fik fra Bagdad, og hvis italienske navn var Baldac. Af dette stof forfærdigedes de »himle«, som anbragtes over tronstole, prælatsæder, fyrsters spiseborde etc., og de kaldtes af samme grund baldakin selvom man efterhånden gik over til at lave dem af andre materialer. I dag er baldakin betegnelsen for en himmel af træ, tøj eller sten over et alter, en trone eller en prædikestol. Ydermere er baldakin en stofskærm af den slags, som bæres på stænger over en standsperson (endnu brugt f.eks. i de katolske lande). Endelig kan baldakin være en loftsroset til ophængning af en lampe eller lysekrone.
Baldakin (italiensk baldacchino = silke fra Bagdad), oprindelig silkedraperi i teltene, senere anvendt som materiale i alterhimlen. Inden for arkitektur er baldakin en bygning af træ, marmor eller metal, som fra renaissancen erstattede ciboriet (Berninis Baldakin i St. Peterskirken).