En betegnelse brugt i mange forbindelser inden for
numismatikken. Oprindeligt et italiensk begreb; men en del af de europæiske
handelshuse og banker, bl.a. Hamburg Bank foretog transaktioner i »Banco«
talers og »Banco« mark, der var regnemønter. Bancotaler svarede til ca. 25,98 g
finsølv. Bancotalere var talere af lavere standard med hensyn til vægt og
finhed end de almindelige i tiden prægede talere, nøjagtig som ved
kurantmønten.
I Sverige brugtes den som tillægsbetegnelse på svenske
skillingsværdier fra 1835-1855 for at anskueliggøre, at skillemønten fulgte
værdien af bankens sedler i modsætning til Riksgäldskontorets penge. 4 skilling
banco=6 skilling riksgäld=1/32 riksdaler specie.
I Danmark kunne det i 1764-65 betale sig at købe
kurantmønter i Hamborg og ommønte til specier (Fr. 5. Hede:27 og Norge Hede:1)
svarende til Hamborgs banco.
..